LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Glad Abou Ali: Jeg har set op til Lucas A.

| Superligaen | 2 kommentarer
Tæt på Lucas Andersen og hans talent: Man ser det én gang hver tiende år i en klub som vores
Lucas Andersen: Jeg gik fra at være den bedste til ikke at være inde omkring startopstillingen
Lucas Andersens store tvivl: Hvad fanden laver jeg her?
Highlights: Brøndby sejrede og fik vendt den negative stime
Highlights: OB stjal tre point fra AaB med Casper Nielsens fuldtrffer
Glad Abou Ali: Jeg har set op til Lucas A.
Foto: Getty Images
Lucas Andersen har været et forbillede for Wessam Abou Ali, som lige nu nyder godt af Andersens erfaringer i AaB, hvor de spiller sammen.

I 2011 skrev Lucas Andersen AaB-historie, da han som blot 16-årig blev skiftet ind i et Superliga-opgør mod Silkeborg IF.

Dengang løb en fem år yngre Wessam Abou Ali rundt i AaB's ungdomsafdeling, og han havde også fået øje på, at der var et ungt stortalent, der fik Superliga-debut.

Det tændte en ild i ham, og i foråret 2018 fik han selv debut for AaB som 19-årig.

Nu er de to forenet i AaB, og Wessam Abou Ali er meget glad for at have fået et af sine tidligere forbilleder til klubben.

- Det betyder meget for mig, at Lucas er kommet hjem. Jeg så meget op til ham og kunne godt lide hans indstilling og den måde, han spillede fodbold på, siger Wessam Abou Ali til bold.dk.

- Jeg talte lidt med ham, allerede inden han tog af sted. Vi mindede lidt om hinanden, og da jeg var yngre, blev jeg sammenlignet lidt med ham, selvom vi i dag er mere forskellige som spillere.

- Han har taget hånd om mig, og vi har taget nogle små snakke her og der. Vi sidder ved siden af hinanden i omklædningsrummet, og det er helt perfekt for mig. Han er en virkelig god fyr, som passer perfekt ind socialt, siger Wessam Abou Ali.

Der i omklædningsrummet har de to Aalborg-drenge allerede fået snakket om meget, som Wessam Abou Ali kan bruge fremover i sin egen karriere.

- Først og fremmest handler det meget om det mentale og tilgangen til, hvordan man skal leve som fodboldspiller på og uden for banen. Lucas er meget moden i forhold til sin alder, fordi han har oplevet så mange ting, og jeg kan tage meget ved lære af de ting, han har oplevet, siger Wessam Abou Ali.

Den 19-årige AaB'er har i denne sæson fået masser af spilletid, og han er glad for, hvordan han udvikler sig. Faktisk er han en smule benovet over at få lov at gøre sig på det niveau, han gør.

- Det er op til mig selv at holde snuden i sporet, og jeg tror på, at min tid nok skal komme. Jeg spiller allerede meget, og bare det, at få lov til at spille så meget i en stor klub som AaB som 19-årig, er stort, siger Wessam Abou Ali.

Han fortæller desuden, at han er glad for den hårde konkurrence i offensiven. Den er med til at styrke ham, siger han.

nicolai@bold.dk


Stream Superliga og Premier League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tfting
Sndag 21. oktober
Lrdag 20. oktober