Luk

Glad EfB-chef: Soiri stod øverst på vores liste

| Superligaen | 3 kommentarer
BOOM: Kongekasse på kongekasse – se de tre bedste mål i Superliga-sæsonen her
Glad EfB-chef: Soiri stod øverst på vores liste
Foto: Esbjerg fB

Infoboks

Shakhtyor Soligorsk - Esbjerg fB
Europa League Kvalifikation (25/07)
Oddset 2,60 3,20 2,70
Stream FC Nordsjælland – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement

Pyry Soiri har længe stået øverst på Esbjergs ønskeliste, og derfor er sportschef Jimmi Nagel Jacobsen ovenud tilfreds med, at en aftale kom i hus.

Esbjerg har forlænget med Yuri Yakovenko, hentet den finske landsholdsspiller Pyry Soiri og forfremmet Patrick Egelund og har dermed fået flere brikker på plads i offensiven.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen er godt tilfreds med transfervinduet indtil videre, og Pyry Soiri stod øverst på Esbjergs ønskeliste, fortæller han.

- Soiri har stået øverst på vores liste igennem et stykke tid, og vi har været tålmodige, og derfor er det også lykkedes at få ham ind, siger Jimmi Nagel Jacobsen til bold.dk.

- Vi var i kamp med nogle andre klubber om at få ham, så helt til det sidste har det været usikkert, om vi kunne.

- Han er 24 år og har en vis rutine, men er stadig forholdsvis ung og kan udvikle sig. Han spiller fast på det finske landshold.

Holder stadig øje med markedet

Esbjergs sportschef glæder sig også over forlængelsen med Yuri Yakovenko, og at Patrick Egelund nu fast skal være en del af Superliga-truppen.

- Yuri sluttede af på det niveau, vi havde håbet på at se fra ham, og han var i den grad en markant faktor for, at vi kunne slutte på tredjepladsen, siger Nagel.

- Han bidrog med mange vigtige scoringer i mesterskabsspillet. Det var vigtigt at kunne få forlænget med ham.

- Egelund er en af vores egne unge spillere, og han har vist en dejlig uimponerethed, når han har været med i træninger og kampe.

- Selv mod modstandere som FC København og FC Midtjylland har han ikke været bange for at klø på, og derfor har vi nu hevet ham op. Forhåbentlig kan vi bygge videre på ham.

Er I færdige med at kigge efter offensive forstærkninger nu?

- Vi synes egentlig, vi er ret godt dækket ind. Vi har Petre og Yakovenko, og så Pyry, Mathias Kristensen, Oti og Egelund.

- Vi holder selvfølgelig øje med, hvad der sker på markedet, men vi føler os okay dækket ind, siger Nagel.

Esbjerg har også hentet målmanden Mathias Rosenørn som gardering, efter klubben sagde farvel til Lasse Mikkelsen.

Stream FC Nordsjælland – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren
Mandag 22. juli
Søndag 21. juli