Luk

Glad HIF-chef: Vi var hele registret igennem

| NordicBet Liga | 5 kommentarer
Glad HIF-chef: Vi var hele registret igennem
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Infoboks

Se Superliga, Europa League og landsholdet

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

Hvidovre IF-bestyrelsesformand Martin Krogh-Jensen er lykkelig over klubbens overlevelse i 1. division, og nu skal klubben rustes endnu bedre.

Da sidste runde af 1. division blev gennemført, så det længe rigtig skidt ud for Hvidovre IF.

Klubben var nede med 0-2 mod FC Fredericia, mens FC Helsingør førte over Lyngby Boldklub, hvilket betød, at nordsjællænderne lå til at overleve på bekostning af Hvidovre.

Men først vendte Lyngby kampen på hovedet mod Helsingør, inden Hvidovre med et stærkt comeback fik 2-2 og sikrede sig overlevelse.

- Det var fantastisk. Vi har stort set hele følelsesregistret igennem. Vi var rykket ned i 70 minutter, men fik det reddet til sidst, siger Hvidovre-bestyrelsesformand Martin Krogh-Jensen til bold.dk.

Dermed har Hvidovre overlevet sin første sæson i 1. division efter sidste års oprykning.

- Det betyder rigtig meget, for vores målsætning har været at blive oppe. Det første år er altid svært, og der er mange ting, man skal forholde sig til, siger Martin Krogh-Jensen.

- Stort set alle de andre hold er fuldtidsprofessionelle, så vi vidste, det ville blive svært, men håbede, at det, vi kom med, ville være nok.

- Vi har ikke på noget tidspunkt været spillet ud af banen. Vi har haft nogle formkriser, men det er der ikke noget underligt i, og vi var forberedte på det.

- Sidst, vi var i 1. division, rykkede vi ned med det samme, så det har vi gjort alt for at undgå denne gang, siger Martin Krogh-Jensen.

Han fortæller, at Hvidovre nu får lidt mere at rutte med i lønbudgettet.

- Der er flere penge, og det er langt mere professionelt, så derfor var det vigtigt at blive oppe, så vi kunne bygge videre på de erfaringer, vi har gjort. Det er svært, hvis man rykker op og ned hele tiden, siger Krogh-Jensen.

- Alt vil samle sig positivt, og det er faktisk ret godt gået, at vi er blevet oppe, for vi har med afstand det mindste budget.

- Der er god stemning, og det skal vi udnytte til at få nogle muligheder i forhold til at ruste truppen til den kommende sæson, siger Krogh-Jensen.

Han fortæller desuden, at Hvidovre først og fremmest skal se på, hvordan man lukket holdet efter Malte Kiilerich, der rykker til AC Horsens.

- Det er en mand med Superliga-niveau, vi mister, men sådan er gamet, og nu skal vi forsøge at finde den rigtige afløser, siger han.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 26. juni
Tirsdag 25. juni