Luk

Glad Rømer: Føles som 20-80 i boldbesiddelse

| Superligaen | 0 kommentarer
Él Plastico slutter uden vinder og ender i drama og rødt kort - se det hele her
Kæmpe drama i Farum: Kian Hansen får rødt kort og begår straffespark - Schwartz brænder
Kudus bringer FCN tilbage i kampen - afslutter fremragende angreb
SIF stormer mod Él Plastico-trofæet: Bringer sig foran med 2-0
Silkeborg bringer sig foran efter kæmpe brøler af Kian Hansen
Glad Rømer: Føles som 20-80 i boldbesiddelse
Foto: Getty Images

Randers-målscorer Andre Rømer glæder sig over 3-1-sejren over FC Nordsjælland, men erkender også, at gæsterne havde sin store del af spillet. 

Randers FC sikrede sig søndag sæsonens første sejr, da de slog FC Nordsjælland med 3-1 i et opgør, hvor begge hold havde chancer til mindst en håndfuld scoringer.

Midtbanespilleren Andre Rømer kom på tavlen efter et hjørnespark og glæder sig over en forløsende gevinst.

- Det var rart at få slettet nullet ud for sejre, og det var vigtigt at få den i dag, så det ikke blev en ond spiral.

- Der har været optræk til det i et par kampe, men nu havde vi skarpheden, især i første halvleg, siger Rømer til TV3 Max og medgiver, at FCN var mere end almindelig godt med spillemæssigt:

Jeg ved ikke, hvad boldbesiddelsen hed, men i perioder føltes det som 20-80. Men selv om de havde bolden meget, skabte de trods alt ikke så mange chancer. Vi forsvarede os for meget i perioder, men heldigvis var vi skarpe i første halvleg.

Randers scorede to gange efter dødbolde i opgøret.

- Det var rart at assistenttræneren endelig kunne bidrage med noget, siger Rømer med et stort smil om de to scoringer.

Randers skal allerede fredag i aktion igen, når de gæster OB.


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 25. august