Luk

Glad Thomasberg: Havde afslutninger til 3-0

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

AZ Alkmaar - Randers FC
Europa Conference League Gruppe D (09/12)
Oddset 2,35 3,45 3,00
bet365 2,00 3,50 3,20

Randers kunne have scoret til både 2-0 og 3-0 mod AGF, mener cheftræner Thomas Thomasberg, der så sit hold være i kontrol med kampen. 

Randers har langt de fleste gange stået som vinder af rivalopgøret mod AGF de senere år. 

Det var også tilfældet søndag, hvor et selvmål af Frederik Brandhof sendte de tre point til Thomas Thomasbergs tropper. 

Han var efter kampen godt tilfreds med sejren, men kunne godt have ønsket mere skarphed fra sit hold.

- Det var minimalt, hvad vi modtog af chancer mod os. Det var måske det dårligste ved den her kamp, at vi kun fik scoret et mål og ikke fik lukket kampen med nogle scoringer på de chancer, vi havde. Det skulle både være blevet 2-0 og 3-0, siger Randers-træneren, der ikke ville kommentere på gæsternes indsats:

- Jeg vil heller koncentrere mig om os selv. Jeg var dybt imponeret over den indsats, som drengene lagde for dagen både i forhold til fight og presspil, men også den kvalitet, vi smed ind i spillet. Den eneste del, der manglede kvalitet i, var afslutningerne, for ellers havde vi scoret noget mere. 

Randers vandt også sæsonens første kamp mod AGF, den gang blev det til en 2-1-sejr.

- Har hjulpet at spille flere kampe end AGF

Begge mandskaber kvalificerede sig i seneste sæson til europæisk fodbold i år, men hvor fornøjelsen blev kort for AGF, så strøg Randers i gruppespillet og har derfor spillet tre kampe flere end rivalerne i denne sæson.

Det er dog ikke nødvendigvis en ulempe.

- Ja, vi så da noget bedre ud, så det har hjulpet, at vi har spillet flere kampe, siger Randers-træneren kækt, inden han fortsatte:

- Vi snakkede om det, inden vi gik i gang med det hele, at vi virkelig skulle bruge truppens bredde, men også det her med, at vi ikke skal bilde os selv ind, at det her er hårdt og svært.

- Det er på grund af succesen i seneste sæson, at vi får lov at spille de her kampe. Så ville det da være tåbeligt at sætte en barriere op for os selv, for selvfølgelig kan spillerne holde til det. Det er op til os at dosere det, og det synes jeg, vi har fået gjort rigtigt fint.

- Vi har holdt mange i gang og undgået skader på nær i midterforsvaret, desværre. Nu var det en slagskade til Erik (Marxen, red.) i torsdags, mens (Simon, red.) Graves fik en fortstrækning, og det bryder jeg mig ikke om. Det er selvfølgelig bekymringen, at vi lige nu har tre ude. 

Skaden til Graves bliver forhåbentligt ikke en længerevarende en af slagsen, for Thomasberg føler egentligt, at stopperen havde sluppet af med de skavanker. 

- Det lignede noget med låret, og han markerede ret hurtigt. Det er jeg selvfølgelig lidt ærgerlig over. Nu udgik han lidt tidligt mod OB, og han spillede heller ikke så meget mod AGF, så det er jeg selvfølgelig ærgerlig over.

- Jeg synes, vi havde fået hjulpet ham af med de her lidt irriterende skader, for det er noget, der tidligere har ødelagt lidt af hans udvikling. Så lad os håbe, at det ikke er noget, der tager alt for lang tid. 

- Det er en nøgleposition, og vi har nu tre ude på den position. Selvom vi har andre, der kan komme ind, som vi så Lauridsen gøre det mod AGF, så er det selvfølgelig rarest at have dem, der var tiltænkt til at spille der. 

Randers møder onsdag Middelfart i Sydbank Pokalen, inden FC Midtjylland venter søndag i 3F Superligaen.


Af Andreas Roesen
Mandag 6. december