Luk

Glad Union-chef: Ingvartsen er intelligent

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer
Glad Union-chef: Ingvartsen er intelligent
Foto: Anders Kjærbye, dbufoto.dk

Union Berlin-direktør Oliver Ruhnert glæder sig stort over indkøbet af danske Marcus Ingvartsen.

Bundesliga-oprykkerne Union Berlin har søndag meddelt, at de har købt 23-årige Marcus Ingvartsen af belgiske Genk og udstyret ham med en treårig aftale.

- Jeg er meget glad for, at vi er lykkedes med at hente Marcus til vores hold. Med ham får vi en højt anset venstrebenet spiller, der er farlig i boksen, intelligent, løbestærk og teknisk velfunderet.

- Jeg er sikker på, at han bliver en forstærkning af holdet, siger Union-direktør Oliver Ruhnert til klubbens hjemmeside.

Ingvartsen glæder sig også.

- Jeg ser meget frem til at spille for Union. Billederne fra oprykningskampene er meget imponerende og taler for sig selv. Jeg vil finde mig til rette og bidrage til en succesfuld sæson for holdet i Bundesligaen, siger danskeren.

Ingvartsen bliver i Union Berlin holdkammerat med landsmanden Jakob Busk, der i sidste sæson primært agerede reservekeeper.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 18. juli