Luk

Glad Vibe: Jeg fik besked på at score

| Allsvenskan | 0 kommentarer
Glad Vibe: Jeg fik besked på at score
Foto: Getty Images

Lasse Vibe blev mandag aften matchvinder, da IFK Göteborg vandt 2-1 ude over Helsingborg.

32-årige Lasse Vibe har siddet ude et par kampe med en skade, men mandag aften blev han ved stillingen 1-1 skiftet ind med 20 minutter igen, da IFK Göteborg var en tur i Helsingborg.

Det var med en besked fra træner Poya Asbaghi:

- Scor et mål.

Det fortalte Vibe efter kampen til Aftonbladet. Og han gjorde, som han fik besked på, og satte 2-1-sejrsmålet ind med kun et par minutter tilbage på uret.

- Det er altid skønt. En vidunderlig sejr, især fordi der var så kort tid tilbage, sagde Vibe.

- Det var en indlægssituation, og forsvareren var først på bolden. Men den sprang op på mit bryst og ind i målet, forklarede Vibe.

Den tidligere danske landsholdsspiller har i denne sæson scorede to mål i ti kampe for IFK Göteborg. Ialt har danskeren scoret 48 mål i 86 kampe for Göteborg over to perioder. 


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 17. september