LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Glad Yussuf P: Ligegyldigt hvem der scorer

| VM Gruppe C | 8 kommentarer
Highlights: Yussuf og Eriksen brillerede i DK-sejr
Eriksen og Yussuf viser vejen mod VM med to mål
Zanka og Jørgensen varmer op til Frankrig-kampen i et FIFA-opgør mod 'Agge'
Kasper Schmeichel: Landsholdet kan udrette noget specielt
Dagens profil: Kasper Schmeichel
Christian Eriksen: Fra VM-badebillet i 2010 til vital stjernespiller i 2018
Dear Australia
Glad Yussuf P: Ligegyldigt hvem der scorer
Foto: Getty Images

Infoboks

Stream Danmark – Irland på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement
Yussuf Poulsen er glad for at have scoret i to kampe i træk, men han er i bund og grund fløjtende ligeglad med, om det er ham, der scorer målene.

Yussuf Poulsen blev afgørende for, at Danmark kunne trække sig sejrrigt ud af VM-premieren mod Peru.

Angriberen scorede det afgørende mål efter et godt dansk angreb, og dermed fik han sendt bolden i netmaskerne for anden kamp i streg.

Yussuf Poulsen har ellers ikke vist sig som nogen målmaskine på landsholdet, hvor han har scoret fem mål i 29 kampe, men der er sket noget i de sidste to kampe.

- Jeg kommer i positioner, hvor jeg får mulighed for at afslutte. Normalt afslutter jeg ikke særlig meget, men jeg er kommet i positioner, hvor jeg har været farlig, og det har ikke altid været tilfældet.

- Og så har jeg bare selvtillid. Det hjælper også i de afgørende situationer, siger Yussuf Poulsen, som mandag var blandt de spillere, pressen fik lov at tale med.

Den store scene
Assisterende landstræner Jon Dahl Tomasson, som selv har scoret et hav af landsholdsmål, er glad for at se Leipzig-angriberen sprudle.

- Det, der er godt nu, er at Yussuf har lavet to mål i træk - og så endda med venstrebenet, siger Jon Dahl Tomasson, som kender følelsen af at score på den store scene.

- Yussuf og jeg har snakket om det der med, hvordan det var at score på den store scene. Det er jo en fantastisk følelse.

- Han sammenlignede det med en pokalkamp, han havde spillet, hvor han scorede til 1-1 i det 92. minut, og så vandt de med 3-1 efter forlænget spilletid.

- Der er noget med de der kampe og vigtigheden af dem. Så jeg tror, Yussuf er flyvende, siger Jon Dahl Tomasson.

Skal spille som et hold
Når angribere ikke scorer mål, så ender de ofte med at få kritik. Yussuf Poulsen har været udsat for kritik på grund af manglende mål, og for tiden er det særligt Nicolai Jørgensen, der er ramt.

Yussuf Poulsen er dog en smule træt af, at der er så meget fokus på, hvem der scorer målene.

- For os handler det om, at vi som hold scorer mål og vinder kampene. Om det så er Nicolai Jørgensen, Christian Eriksen, Thomas Delaney eller mig, der scorer mål, er fuldstændig ligegyldigt.

- Det handler om, at vi som hold scorer mål ved at bringe en spiller i en position, hvor man kan score mål. Om det så er en angriber eller en midtbanespiller betyder ikke noget, siger Yussuf Poulsen.

I god form
Han bruger sit eget mål fra opgøret mod Peru som eksempel for, hvordan offensivspillerne skal bruges.

- Pione Sisto endte med at spille Christian Eriksen ind i et mellemrum fra en position som venstre back. Det er lige så vigtigt som at sparke den ind til sidst.

- I den situation ville Pione aldrig selv kunne nå frem, men hvis det er det, han kan bidrage med i den kamp, så er det fantastisk, siger Yussuf Poulsen.

Han anfægter dog ikke idéen om, at det kan være et plus at have en angriber, der scorer mange mål.

- Hvis man har en, der er rigtig varm, så er det selvfølgelig godt. Det ville da være pisserart, siger Poulsen, som gerne tager rollen på sig.

- Jeg vil da med glæde tage det med. Jeg er i god form, og jeg sparker boldene ind i øjeblikket. Det er altid fedt, når det går godt, så det er selvfølgelig specielt i øjeblikket, siger Yussuf Poulsen.

Yussuf Poulsen kan fortsætte det, han selv kalder en stime, når Danmark på torsdag møder Australien i den anden VM-gruppekamp.

nicolai@bold.dk

Stream Danmark – Irland på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

8 kommentarer

kedeligstelandsholdever 20:58          
Poulsen holdt overraskende godt på bolden, virkede sikker og kreativ, selv uden målet en af Danmarks bedste. Selvfølgelig stadig et minus med de mange klodsede defensive aktioner inkl. det straffespark han begik, også det andet for den sags skyld.

Er stadig ikke fan af Hereides (manglende) koncept/setup, men roses skal hvor der roses bør.
Helten666 21:39          
Jeg ved godt, det blot er en teoretisk tanke, men hvordan afgør man, hvem der går videre fra puljen, hvis eksempelvis alle puljekampene ender 0-0?
JohnHansen224 21:43          
Helten: mener det er verdensranglisteplacering. Men andre må meget gerne rette mig hvis det er forkert
Rebel Monster 21:45          
Jeg mener at det i så fald afgøres ved lodtrækning.
miks 21:52          
Lad os håbe heldet fortsætter
fodbøldsmølf 21:54          
Der er også noger fairplay der spiller ind.
EverywhereWeGo 22:37          
Hvis han var helt ligeglad så havde han vel bare spillet den ind til Jørgensen.. Det blev jeg lidt sur over han ikke gjorde i momentet men da han så scorede alligevel blev han hurtigt tilgivet. Jeg kan godt lide Poulsen og den power han har men han skal passe på med de straffespark der.. Han havde også en i starten af kampen der måske kunne være blevet fløjtet for.
Onsdag 24. april
Tirsdag 23. april