Luk

Gladbach: Har klar plan med Andreas Poulsen

| Bundesliga | 2 kommentarer
Gladbach: Har klar plan med Andreas Poulsen
Foto: Getty Images

Infoboks

Hoffenheim - Mönchengladbach
Bundesliga (28/09)
bet365 2,40 3,50 2,75
NordicBet 2,37 3,65 2,85
Oddset 2,35 3,65 2,80

Gladbachs sportsdirektør Max Eberl forklarer til bold.dk, at han har stor tiltro til Andreas Poulsen, som efter planen skal tage kampen om spilletid op med Oscar Wendt fra næste sæson.

Gladbach hentede i sommeren 2018 den unge venstreback Andreas Poulsen til klubben fra FC Midtjylland, og Poulsen skal efter planen kæmpe med om Bundesliga-minutter i næste sæson.

Poulsen har ikke fået minutter for Gladbach i den bedste tyske række i denne sæson, men tiltroen til den unge back er total i Gladbach.

- Vi har ikke tænkt os at leje Andreas Poulsen ud, siger sportsdirektør Max Eberl til bold.dk.

- Vores plan for ham har hele tiden været, at han skulle være hos os det første år og lære det hele at kende.

- Andreas var god i opstarten før sæsonen, men havde efterfølgende svært ved at holde et kontinuerligt højt niveau. Det er dog en hel normal udvikling for unge spillere.

- Han spiller kampe for U23-holdet og efterlod et godt indtryk for førsteholdet i vinterens opstart.

Selvom Andreas Poulsen ikke har fået minutter for Gladbachs førstehold i denne sæson, er det gået helt efter Gladbachs plan med backen.

Det er klubbens forventning, at Andreas Poulsen banker på til førsteholdet.

- Vi vil blive ved med at introducere ham for førsteholdet i denne halvsæson, og fra sommeren 2019 skal han udfordre Oscar Wendt i kampen om pladsen som vores venstreback.

- Han er stadig et lille stykke fra Bundesliga-truppen, men er tættere på, end han var i starten af sæsonen, siger Eberl til bold.dk.

19-årige Poulsen har spillet syv kampe for klubbens U23-hold i denne sæson. Han har spillet en halv time for klubbens førstehold, da han fik spilletid i pokalkampen i august.

mikkel@bold.dk


Af Mikkel Nøhr
Søndag 22. september