LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement
Julekalenderen er sponsoreret af Mr Green

Glass skabte jubelbrøl på St James' Park

| Newcastle | 20 kommentarer
Glass skabte jubelbrøl på St James' Park

Infoboks

Huddersfield - Newcastle
Premier League (15/12)
bet365 2,60 3,10 3,10
NordicBet 2,70 3,00 3,10
Oddset 2,60 3,00 3,00
YouBet 2,70 3,05 3,10
Stream Liverpool – Newcastle på Eurosport Player
Advertisement
Julekalenderen består i år af All Star-hold fra verdens bedste læsere, og bag låge nummer tre gemmer sig et Newcastle-hold med blandt andre en fransk troldmand, engelsk terrier og en peruviansk favorit.

I 2015 bestod bold.dks julekalender af 24 fodboldpersonligheders All-Star-hold, og i år byder julekalenderen så på de bedste og mest interessante drømmehold fra vores fantastiske og indsigtsfulde læsere. Mange tak for alle bidragene!

Bag låge nummer tre gemmer sig et Newcastle-hold med blandt andre den tredobbelte Premier League-topscorer Alan Shearer og bidragsyder Lars Britz' store favorit Nolbert Solano.

- Jeg blev fan af Newcastle på grund af en kammerat, der var stor fan af dem. Han viste mig klip fra deres kampe, og jeg kunne med det samme lide stilen, der dengang var meget offensivt præget.

- Da vi købte Shearer blev forholdet til klubben mere seriøst, og det var nok også deres bedste periode i lang tid, hvilket kun forstærkede mit forhold til klubben.

- Jeg husker mange lørdage, hvor jeg sad på sportscafé inde i Århus midtby og så Skysports, hvor de viste mål fra alle kampene, der blev spillet samtidig.

- Jeg har én gang set dem live, da jeg fik billetter til Newcastle-Manchester United i julegave. Kampen var intens, og selvom vi var kommet tidligt bagud på mål af David Beckham, så var tilskuerne med holdet hele vejen, og vi fik en fortjent udligning af Stephen Glass i slutningen af kampen. Sikke et brøl fra tilskuerne!

Lars Britz' Newcastle-hold

Målmand:
Shay Given:
442 kampe, 0 mål

Legendarisk målmand for Newcastle. Han har reddet vores røv mange gange og var en af årsagerne til, at vi kom nogen steder i Europa. Husker ham dog også for en episk fejl mod Coventry, hvor Dion Dublin scorer det nemmeste mål nogensinde, da Given ikke har set ham bagved.

Forsvar:
Warren Barton:
185 kampe, 4 mål
Jonathan Woodgate: 37 kampe, 0 mål
Nikos Dabizas: 157 kampe, 12 mål
Philippe Albert: 118 kampe, 9 mål

Warren Barton var driftsikker, ligesom Robert Lee også var det. Utallige kampe og med et højt bundniveau. Woodgate havde potentiale til at blive verdens bedste forsvarsspiller på det tidspunkt, men skader ødelagde ham.

Dabizas var en klippe for os, men huskes nok bedst for at være ham, der blev tisset på, da Bergkamp scorede et af de bedste mål nogensinde. (Arsenal vandt 2-0 i marts 2002, red)



Philipe Albert husker jeg egentlig ikke så godt, men glemmer aldrig hans mål mod Man Utd i en 5-0 sejr.

Midtbane:
David Batty:
100 kampe, 3 mål
Nolberto Solano: 289, 46 mål
David Ginola: 103 kampe, 13 mål

Ginola var en troldmand og på sine bedste dage en af de bedste i verden. Han kunne skabe noget af ingenting, men havde også et meget lavt bundniveau desværre.

Jeg burde måske egentlig have taget Robert Lee, som spillede et utal af kampe for Newcastle, men David Batty tiltalte mig mere. Klassisk engelsk terrier uden de store tekniske kompetencer, men med en utrættelighed og aggressivitet, der sled sine modstandere op.

Den sidste, Nolberto Solano, var min klare favorit. Ydmyg ind til benet og med et spark som ingen anden. Han kunne godt score mål - og gjorde det blandt andet også mod Man Utd på frispark - men han elskede i højere grad at lave assists.

Hver gang han scorede, var han straks henne ved den spiller, der havde lavet assisten for at give ham æren. Hvilken indstilling!

Kantspillere/angriber:
Keith Gillespie: 130 kampe, 12 mål
Laurent Robert: 173 kampe, 31 mål
Alan Shearer: 369 kampe, 181 mål

Keith Gillespie var lidt af en Rommedahl/Jonas Kamper-type. Lynhurtig, slog gode indlæg og scorede af og til et par fine mål. Lige den type, man har brug for, når man spiller med en boksspiller som Les Ferdinand og/eller Shearer.

Laurent Robert var lidt af en luksusspiller, der svingede meget i niveau. Men når han havde en af sine gode dage, kunne han score hvor som helst fra. Sikke et venstreben!

Shearer siger vel sig selv? Legende!

Læs med igen tirsdag, når vi skal tilbage til Danmark og have fat i et hold, hvor bidragsyderen og hans familie 'ånder og lever' for sin klub.

julekalender@bold.dk


Af Mikael Blond

20 kommentarer

SotD 08:24          
Med tanke på hvilken tidsperiode de forskellige spillere er fra, så kan det undre mig lidt at Faustino Asprilla ikke har fundet vej til holdet, selvom han aldrig blev den kæmpe succes, som man havde troet.

Peter Beardsley må også have været en bobler, som minimum :)

Jeg elskede, af uvisse årsager Temur Ketsbaia. Om ikke andet, så for navnet...

Der er dog en utrolig blunder her. Legenden, Gary Speed med sine godt og vel 200 kampe. Han skal simpelthen med.
Britz 09:03          
Ja, både Gary Speed og Ben Arfa kunne nemt have fundet vej til holdet. Ben Arfa er selvfølgelig langt bedre end Gillespie, men jeg husker også den periode, hvor Arfa var med, som en frustrerende periode og især Arfa svingede meget i niveau. Gillespie var med dengang vi var i CHL med kampe mod bl.a. Barca, hvor han peakede og det glemmer jeg nok aldrig.

Gary Speed, Robert Lee og David Batty. Selvfølgelig kunne jeg have valgt anderledes, men kunne af en eller anden grund bedst lide Batty.
Toon Toon! 09:24          
Ketsbaia er også en af mine all time favoritter, han var simpelthen genial (og gal). Helt perfekt.

Ligesom en forelskelse, der kommer snigende, så blev jeg draget af Kevin Keegans Newcastle. Som alle andre danskere holdt jeg egentligt med Manchester United. De havde jo Schmeichel og var i øvrigt de bedste. Men så kom Newcastle, The Entertainers, som altid scorede et hav af mål og var super underholdende. Først kunne jeg ikke lide dem, jeg hadede dem faktisk, for de truede jo det hold, jeg holdt med.

Men jeg måtte overgive mig, og jeg husker præcist hvornår det skete. Ved 0:44 i dette klip: https://www.youtube.com/watch?v=9oaZj0PPUDw

Asprillas debut. Dribler frækt og lægger bolden ind over - mål.

Jeg jublede indvendigt, selvom jeg ikke burde, og da vidste jeg, at Newcastle var mit hold.
danishmagpie 09:44          
Britz..
Det med Ben Arfa er nok netop, at han var i klubben i en del af Mike Ashley æraen (som desværre ikke er slut endnu)
Og Ben Arfa var/er jo en humør spiller.. tænk hvis vi havde haft en ejer med ambitioner om Ch league, ligesom den foregående havde.. Ja, så havde vi måske set endnu mere af det Ben Arfa kunne/kan, med bedre spillere på holdet:)
DanishBhoy 10:01          
Det kunne have været rart med et årstal hvornår du blev fan, det ville forklare en del/noget
danishmagpie 10:18          
danishboy…

mig du mener? Jeg blev fan i 92/93
Fredag 14. december