Luk

Glen R. efter remis: En fremragende testkamp

| SønderjyskE | 0 kommentarer
Glen R. efter remis: En fremragende testkamp
Foto: Getty Images

SønderjyskE-træner Glen Riddersholm er svært begejstret for sit holds indsats i onsdagens træningskamp mod Standard Liege.

Cheftræner Glen Riddersholm kunne lide det, han så, da SønderjyskE onsdag spillede uafgjort mod Standard Liege i en testkamp.

Kampen endte 1-1 efter to sene mål, og Riddersholm roser holdet for indsatsen over for klubbens hjemmeside.

- Det var en fremragende testkamp. Det er et godt mandskab fra top tre i Belgien, vi var oppe imod, og alligevel spiller vi en helt lige kamp mod dem, siger Glen Riddersholm.

- Vi stod godt i defensiven, og Standard kom ikke frem til mange chancer. Vi var kompakte og arbejdede hårdt kollektivt. I offensiven var vi oppe mod nogle stærke atleter, og det udfordrede os, men vi kom alligevel frem til de fleste og største chancer.

Lørdag spiller SønderjyskE sidste testkamp inden Superliga-starten, når det gælder opgøret mod Weiche Flensburg på Sydbank Park.


Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 23. juli
Mandag 22. juli