LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Glen R: Kræver mindre sensation at slå FCM

| Superligaen | 11 kommentarer
Frustreret Riddersholm forstår ingenting af bortvisning: 'Der bør være højere til loftet!'
Kluddemål, Kurzawa-kasse og komisk saksespark: Se allene målene fra FCM's sejr over SønderjyskE
Hånd på i feltet i 94. minut - skal der fløjtes straffe mod Midtjylland her?
Frank Onyeka med fræk detalje: Bringer FC Midtjylland foran med sjovt saksespark
Kurzawa udligner for Midtjylland – Balance i regnskabet på heden
Glen R: Kræver mindre sensation at slå FCM
Foto: Getty Images

SønderjyskE er godt kørende, men det kræver en mindre sensation, hvis sønderjyderne skal slå FC Midtjylland i grundspillet sidste runde, mener Glen Riddersholm.

Efter tre nederlag i træk i starten af foråret har SønderjyskE vendt skuden og senest slået både Randers og Esbjerg på hjemmebane og lagt lidt afstand til de øvrige bundhold.

Cheftræner Glen Riddersholm vil dog helst ikke kigge længere frem end næste opgør - ude mod FC Midtjylland.

- Når man vinder to kampe i træk, er det nemt at kigge fremad, men det gør vi ikke. Vi er meget ydmyge omkring situationen og ved, at vi kigger ind i nedrykningsspillet. Vi skal konsolidere os og skabe et godt udgangspunkt, siger Riddersholm og tilføjer:

- Det vil være en mindre sensation, hvis vi vinder i Herning, men hvis det sker, kan vi måske begynde at tage i munden, at vi kan blive nummer et eller to i vores pulje. Men lige nu er vi bare glade for at have vundet to kampe i træk for første gang i sæsonen.

- Vi snakkede før Randers-kampen om, at de to seneste hjemmekampe skulle være et vendepunkt, og spillerne har i den grad givet svar på tiltale. I hvert fald på den korte bane, for det er også vigtigt, at vi ikke mister overblikket nu.

SønderjyskE har ikke vundet i Herning siden 2012, og Riddersholm understreger, at ex-klubben bliver en stor mundfuld.

- Hvis vi skal vinde i Herning, skal hver enkelt spiller spille deres livs kamp og over evne, og vi skal som hold levere noget, vi ikke har leveret endnu. Og som trænerteam skal vi toppræstere og lægge den helt rigtige gameplan.

- Der venter os mange timers arbejde, men lige nu glæder vi os primært over sejren, og at vi har lagt lidt afstand til 14. pladsen, siger Riddersholm.

Magnus Winterskov/mikael@bold.dk

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Lørdag 25. maj