Luk

Glen R. valgte belgisk eventyr i et hav af tilbud

| Jupiler Pro League | 11 kommentarer

Infoboks

Mechelen - Genk
1. Division A (05/12)
Oddset 2,90 3,75 2,20
bet365 3,00 3,60 2,20

I et stort interview med bold.dk fortæller Glen Riddersholm om sine nye udfordringer i Genk, som træneren har en fantastisk følelse omkring.

- Jeg har sagt nej til utroligt mange ting.

Stemmen tilhører Glen Riddersholm, der i starten af november blev præsenteret som 'First Team Coach' i Genk, men den belgiske klub var langt fra Riddersholms eneste bejler.

- Det har været helt konkret og også lukrative ting, der var økonomisk bedre og så videre, men jeg har altid været tro mod mine værdier og ikke tænkt kortsigtet. Min mavefornemmelse har sagt mig, at mange af de projekter, jeg er blevet tilbudt og kunne sige ja til, har været for kortsigtede. De har netop været alt det, som jeg ikke søger.

- Vi snakker cheftrænerstillinger i udlandet, og det er ikke i Norden. Det er både eksotisk, men også Central- og Østeuropa, fortæller Riddersholm til bold.dk.

Var der ikke noget, der fik dig til at tænke en ekstra gang?

- Nej, egentlig ikke. Jeg er meget afklaret. Selvfølgelig har jeg lyttet til det, men det har ikke været rigtig interessant, fordi jeg ikke havde den rette fornemmelse. 

- Genk har jeg fulgt i mange på grund af min tidligere spiller Paul Onuachu, og Brian Priske har tidligere spillet der, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til.

Han har prøvet kræfter med de fleste roller i fodboldverdenen, og det handler for Riddersholm mere om projektet end hans egen rolle.

- Jeg er fodboldmenneske og klubmand. For mig er det projektet og perspektiverne, som er det helt afgørende, når jeg siger ja til sådan noget her. Jeg har ikke sagt ja bare for at få et job. Det havde jeg aldrig nogensinde gjort. Min mavefornemmelse er så god, at jeg ved, at det her bliver godt.

Familieklub med enormt fællesskab

Selvom Glen Riddersholm kun har været i Genk i godt og vel to uger, er han faldet rigtig godt til i de nye omgivelser.

- Jeg er kommet til en klub, som har mange af de ting, jeg har søgt efter. Det er en klub, hvor der er en klar rød tråd igennem filosofien og spillestilen fra akademiet, som jo er meget berømt, og op til førsteholdet.

- Der er enormt meget hjerteblod i klubben, og det er en fornøjelse at være blevet en del af Genk-familien, hvor der er et enormt fællesskab, siger Glen Riddersholm.

Han fortsætter:

- Jeg har nogle gange været i nogle klubber, hvor man godt kunne mærke, at der var mange nyansatte, og så mangler man de der faste ankre. Her har man helt klare faste ankre, som holder fast i tingene, brænder og vil gøre alt for klubben, fordi de ikke er på besøg, men er der med alt, hvad det indebærer. Det er en fornøjelse at være en del af, og det er alt det, jeg har søgt.

- Jeg ser på mange måder mig selv som en klubmand og én, der er en del af et projekt, hvor jeg skal gøre min del af opgaven, for at vi kan blive succesfulde. Målt på de første 14 dage har det fuldt ud levet op til det. Jeg har fået en fantastisk velkomst og føler mig godt tilpas, siger Riddersholm.

Han lægger ikke skjul på, at Genk er en rigtig familieklub med et stort sammenhold.

- Det er det helt klart. Der er mange genkendelige træk fra mine oplevelser i Midtjylland på allerøverste elitære niveau med talentudvikling og fodbold, og så er det her måske bare et step eller to over. Det minder også rigtig meget om det, jeg oplevede i min første periode af ansættelsesforholdet i SønderjyskE.

Glen Riddersholm stoppede i SønderjyskE tilbage i maj, hvorefter han har arbejdet som ekspert hos TV3 Sport, inden turen altså for nylig gik til Belgien.

Integration over flere år

Glen Riddersholm har igennem et stykke tid haft en lyst til at komme til udlandet, men det skulle bestemt ikke være for enhver pris.

Han satser på et længere ophold i Genk.

- Der er jo altid mange årsager til de forskellige beslutninger, der ligger bagved. Jeg har haft mange muligheder for at sige ja til cheftrænerjobs, men jeg har søgt at blive en del af et projekt, hvor jeg ikke bare er på visit i tre måneder, som man ofte ser i udlandet, at der er en enorm gennemgang af trænere de forskellige steder. 

- Jeg er taget ud med udgangspunkt i at ville integrere mig over flere år, hvis det kan lade sig gøre, og bygge det op helt fra bunden. Nogle gange er man nødt til at gå de nødvendige skridt ned for at kunne etablere sig, og især også fordi det er det her, jeg søger at være en del af, siger Riddersholm.

Han glæder sig over igen at kunne dedikere sig 100 procent til selve fodboldspillet og udvikling af spillere i rollen som assistent under John van den Brom.

- Jeg er jo formet af talentudviklingen gennem mange år og har savnet det her med at være inde i detaljen på banen og spillet, for det at være cheftræner rummer også så meget andet. 

- Jeg har virkelig savnet den her daglige helt tætte tilgang til spillere og udvikling, for det har man som cheftræner i Superligaen jo en masse assistenter, der hjælper med, og så er der en masse andre opgaver med medier og det ene og det andet for cheftræneren.

Rødderne er revet op

Glen Riddersholm har som sagt tidligere haft muligheder for at søge udenlands, men det har aldrig passet så godt familiemæssigt, som det gjorde nu.

- Nu har jeg børn, der er blevet voksne og bor selv, så det passer perfekt familiært. Hvis du river dine børn op med rødderne væk fra gymnasium eller folkeskole, skaber det bare nogle anderledes ting. 

- Det vil være naturligt for nogle at sige, at det er jo det, det handler om, når man tager til udlandet, og det er der mange andre, der gør, men som danskere har vi måske bare en anden levevis end mange andre. 

- Derfor er sådanne ting også væsentlige, når man gør det hele op, siger Riddersholm.

Han har set skrækeksempler på særdeles korte udlandseventyr og har derfor været ekstra grundig i sit valg.

- At rive rødderne op og sælge sit hus, som jeg har gjort, og gøre alt, og så er man hjemme igen... Man ser jo nogle gange nogle, der bliver fyret efter seks uger, og det kan man jo ikke bygge en fremtid og et liv på. 

- Det kan jeg bedre nu, fordi min kone og jeg er fleksible, og skulle uheldet være ude, at det går hurtigere, end jeg håber på, er jeg klar til næste skridt, for der er ikke noget, der binder mig. Selvfølgelig har jeg et ansvar som far og familiemenneske, men det er meget lettere nu at være mobil, siger Riddersholm.

Det lange lys

Rollen som assistent giver ofte også en smule større jobsikkerhed end som cheftræner, og det har Glen Riddersholm også overvejet.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg søgte et sted, hvor det er med det lange lys og perspektiv, selvom det selvfølgelig handler om at levere resultater her og nu. Det er super svært at finde det i den her meget omskiftelige fodboldverden.

- Jeg vil jo rigtig gerne have presset på mig og tage ansvar for alle de ting, men der er bare ofte rigtig mange steder, hvor man måske har en lidt for høj ambition på sit eget holds vegne, om at man skal spille med helt fremme, selvom forudsætningerne ikke er dertil. Det er meget få steder, hvor man kan sige, at vi går efter at vinde guld, og så kører man på, pointerer Glen Riddersholm.

Han pointerer, hvor svært det er at udvikle noget bæredygtigt meget hurtigt.

- Heldigvis er det kommet lidt ind igen at bruge ordet proces, for alt her i livet er jo en proces, hvor man udvikler sig, men hvis man hele tiden har kniven for struben og nogle urealistiske forventninger, får man aldrig ro til at skabe en bæredygtig kultur, hvor man både kan udvikle spillere og skabe resultater, samtidig med at man er i flow. 

- Der er meget svært at finde, men jeg er ret overbevist om, at jeg har fundet det i Genk, siger Riddersholm til bold.dk.

Artiklen her er den første af tre fra interviewet med Glen Riddersholm, og du kan læse de næste to dele lørdag og søndag morgen.


Af Martin Schmidt

11 kommentarer

AndersP! 08:13          
Sympatisk og dygtig mand. Jeg er stadig ked af at han ikke længere er i SønderjyskE.
lblblb 08:55          
Ja en ægte fodboldmand på godt og ondt, og det er positivt ment, desuden er han tro mod sine principper.
Pep Guardiola 09:54          
Har også et svagt punkt for Glenn og kan godt ærger mig over han ikke er omkring superligaen mere. Under ham dog selvfølgelig også et udlandseventyr.
Jeg er ikke desto mindre overrasket over det. Jeg har altid forbundet ham med en dansk breddetræner, ikke en som skulle ind i et internationalt setup, men i langt højere grad en som passede ind i et måske lidt mere fodformet projekt (i den positiveste forstand). Men held og lykke til Glenn. Hvem ved, måske han står forrest i køen næste gang de skal have ny træner i Genk og kommer op imod Priske.
fchjørring 10:13          
Han er fuld af løgn
Bjarne56 10:20          
Han har nu aldrig nedvurderet egne evner, tror nu aldrig nogle storklubber ansætter ham. Hans eneste resultat var vel DM i Midtjylland, som på det tidspunkt havde det absolut stærkeste spillermateriale i landet. Det ville klæde ham at være lidt ydmyg, måske skulle han sætte lidt flere ord på de topklubber der har rettet henvendelse til ham. Ellers er ord jo tomme. Jeg tænker Færøerne, Island mm
Peter Nielsen 10:29          
Hvor læser du der har været topklubber efter ham ? Det eneste jeg umiddelbart læste var at han kunne have valgt bedre lønnede jobs, men det kunne jo fx. være et job i Kina.
Titi81 11:29          
Tillykke Glenn. Må dit ophold blive lige så langt og succesfuldt, som din tid i Vendsyssel.
Søndag 5. december
Lørdag 4. december
BIF og FCM i pokalbrag - fede PL-kampe
06:32
AaB-boss: Ingen beslutning om kants udløb
06:30
Egyptisk tragedie: Træner døde under jubel
06:25
Brandt på røg på hospitalet: Har det godt
06:22
Bellingham insinuerer matchfixing fra dommer
06:21
BIF og FCM i pokalbrag - fede PL-kampe
06:00
Lionel Messi har vundet Ballon d´Or
05:28
Lionel Messi har vundet Ballon d´Or
05:17
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
04:32
Real flyver videre: Jovic slog til i Baskerlandet
04:20
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
03:52
Saint-boss bebrejder egen keeper for sent mål
03:43
LIVERPOOL F.C. | 0-5
03:31
Brighton narrede Southampton i det 98. minut
03:29
Bellingham insinuerer matchfixing fra dommer
03:18
Bellingham insinuerer matchfixing fra dommer
02:39
UEFA straffer otte klubber for FFP-brud
02:32
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
02:08
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
02:06
Første sejr i PL: Newcastle lever i bunden
02:01
Wijnaldum sikrede PSG point i sidste minut
01:53
Benzema humper ud af topkamp med smerter
01:42
Thrane sikrede færøsk pokaltitel fra pletten
01:40
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
01:34
Saint-boss bebrejder egen keeper for sent mål
01:33