Luk

Godt Malmö-nyt: AC i bedring før gulddyst

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Anders Christiansen kan formentlig tage del i Malmö FF's altafgørende Allsvenskan-kamp på søndag, hvor guldet skal fordeles i sidste spillerunde.

Der resterer kun én runde af Allsvenskan, og den spilles på lørdag.

Her kan Malmö FF og AIK fortsat vinde guldet, og inden lørdag er der godt nyt til Jon Dahl Tomasson, som er to point foran AIK efter 29 runder.

Hans danske anfører Anders Christiansen mærker nemlig store fremskridt efter at have siddet ude med en skade i de seneste tre kampe, så han tror på, at han er klar til lørdagens hjemmekamp mod Halmstad.

- Jeg rejste med ude mod Kalmar, men jeg havde ikke rigtig trænet med holdet så meget, så det var en for stor chance at tage, og specielt hvis man ser på, hvilken bænk vi havde med.

- Jeg havde måske ikke været klar på det tidspunkt, så der var større risici end positive udfald ved det. Men nu føles det godt. Jeg har fået et par ekstra dage, og der er tre dage til kampen på lørdag, så jeg er rigtig positiv, siger den danske Malmö FF-profil til Fotbollskanalen.

Christiansen har scoret seks mål og lavet ni oplæg i 21 Allsvenskan-kampe i denne sæson.

I Allsvenskan er Östersunds FK og Örebro allerede rykket ud, mens Degerfors og Halmstad kæmper om at skulle møde Helsingborg fra den næstbedste række i en playoff-kamp om nedrykning.


Af Jonas Dalgård
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar