Luk

Godt nyt for Robert Skov: Bliver i dansk lejr

| EM | 4 kommentarer

Infoboks

Danmark - Belgien
EM Gruppe B (17/06)
YouBet 3,85 3,40 2,15
Oddset 4,10 3,15 2,05
bet365 3,80 3,40 2,00

Robert Skov har i de seneste dage måttet krydse fingre for, at han kunne blive i den danske lejr, og nu lader det til, at han slipper med skrækken.

Robert Skov vred slemt rundt på sin ankel i søndagens testkamp mod Bosnien, og derfor måtte den danske højrekant scannes for at se, om han kunne blive klar til EM-slutrunden og dermed kunne blive i den danske lejr.

Nu har Skov så fået svar, og umiddelbart er der positivt nyt, da han forventes at blive klar til i hvert fald anden EM-kamp mod Belgien den 17. juni.

Det fortæller Kasper Hjulmand onsdag fra landsholdslejren.

- Vi fik taget det billede, og selv om det var et virkelig slemt vrid, så sidder det sted, hvor vi tror på, vi kan gøre ham klar. Det bliver måske for tæt på med den første kamp (mod Finland, red.), men det er ret sikkert til den anden kamp (mod Belgien, red.). Som det er lige nu, så gør vi derfor det, at vi kører videre, siger Hjulmand og slår fast, at Skov som udgangspunkt bliver i lejren:

- Det er klart, at hvis de næste par dage kommer til at give en anden melding, så må vi se på det. Men som fremskridtene har været, og med det, vi så på scanningen, så ser det positivt ud for Robert, og vi kan få ham ind i turneringen - i hvert fald til den anden kamp.

- Så vi skifter ikke, som det ser ud nu. Men hvis prognosen bliver længere i løbet af de næste par dage, så er det klart, at vi skifter. 

Hjulmand fortæller desuden, at der ikke er andre spillere i landsholdslejren, som døjer med problemer, og det er rart, medgiver landstræneren.

- Helt klart. Vi skruer stille og roligt på her med det sidste. 'Nør' (Christian Nørgaard, red.) er fuldt med, Andreas Skov Olsen er fuldt med, og der er ikke noget på nogle af de andre, så på den måde ser det fint ud.

Danmark spiller første EM-kamp på lørdag mod Finland.


Af Andreas Roesen og Jonas Dalgård
Søndag 13. juni