Luk

Godt nyt fra Brøndby: Kaiser skal slappe af

| 3F Superliga | 28 kommentarer

Infoboks

Lyngby - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (20/10)
bet365 3,75 4,00 1,83
NordicBet 3,85 4,15 1,79
Oddset 4,20 4,10 1,77

Dominik Kaiser er sluppet uden brud og en hjernerystelse, men skal indtil videre slappe af efter at være blevet syet med 23 sting. 

En møde med Rasmus Falks støvle kostede søndag Brøndbys tyske midtbanemotor en stor flænge i panden. 

Kaiser ville i første omgang spille videre, men blev stoppet. 

- Det var en fantastisk kulisse at spille i med mange dueller og massiv larm fra fansene. I selve situationen ser jeg bolden komme højt, og jeg går op for at heade til den, men ser så pludselig en støvle og mærker at jeg bliver ramt. 

- Det var voldsomt, men det var ikke bevidst fra modstanderen, og jeg fik efterfølgende en undskyldning fra Rasmus Falk. Sådan er fodbold engang imellem, siger Kaiser til Brøndbys hjemmeside og tilføjer: 

- Da jeg ligger og modtager behandling på banen, kan jeg høre fansene synge mit navn, og jeg tænker, at jeg skal op og fortsætte, men må indse, at jeg ikke kan fortsætte med den store flænge i panden. 

Kaiser blev syet med 23 sting af klubbens læge, der også tog med på hospitalet, hvor Kaiser blev scannet for brud og en hjernerystelse. 

- Svarene var heldigvis positive, og her dagen efter er hævelsen omkring stingene faldet markant, så jeg er ikke så øm længere. Nu har vi en landsholdspause, hvor der er lidt ro på, og det giver stingene og kroppen tid til at slappe lidt af og restituere, siger Kaiser. 

Brøndby vil løbende vurdere, hvornår Kaiser igen kan træne fuldt med. 


Af Mikael Blond

28 kommentarer

HGW 13:58          
Rimelig heldigt den sidder i panden og ikke tænderne eller øjet. Gode nyheder det der og god bedring Kaiser
Bangfire 14:07          
..og godt det sjældent er Kaiser der går i hovedstødsdueller. Det må alligevel gøre lidt nas de næste par kampe..
peter999 14:17          
23 sting lidt midt i panden. Det kommer til at blive lidt af et ar. Jeg fik engang 8 sting i panden, og det har efterladt et ret stort og tydeligt ar.
Tanken 14:23          
Er det ikke værd at starte dabaten om man overhovedet bør have lov til at bruge aluminiumsknopper? Havde det siddet lidt anderledes kunne have jo have mistet øjet.
Tingbørge 14:28          
Hvorfor tror du det er aluminium?
Tanken 14:50          
Det har jeg hørt flere steder fra det er. Og det er lovligt at spille med, og giver det bedste greb
HGW 14:54          
Er det ikke værd at starte dabaten om man overhovedet bør have lov til at bruge aluminiumsknopper?
der sker heldigvis ikke så tit alvorlige skader og hvis det går udover fodfæste, så foretrækker jeg fart. Dog synes jeg straffen skal være hård, for selvom det ikke er bevidst, så er det helt hjernedødt og ingen kan være i tvivl om farligheden. Er spændt på længden af straffen.
Søndag 13. oktober