Luk

Godt nyt: UEFA tillader igen udebanefans

| International | 3 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Randers FC
Superligaen Grundspil (26/09)
Bet25 1,69 4,00 5,00
Oddset 1,60 4,10 5,60
bet365 1,61 4,20 5,00

UEFA meddeler mandag, at man igen tillader udebanefans til de europæiske kampe, men det er dog op til de enkelte landes myndigheder at vurdere, om tilrejsende fans må komme ind.

Mandag er der godt nyt til danske fans, som vil se deres klub på udebane i de europæiske turneringer i dette efterår.

UEFA har således besluttet, at der igen må komme udebanefans til deres turneringskampe, men det er dog op til myndighederne i de enkelte lande at afgøre, hvorvidt de vil tillade tilrejsende fans eller ej.

Det meddeler flere klubber, herunder FC København og Malmö FF.

Klubberne skal stille fem procent af tilskuerkapaciteten til rådighed for udebanefans. Der er tale om den nuværende tilskuerkapacitet, som kan være nedsat på grund af restriktioner, og ikke den samlede stadionkapacitet.

Det er altså forhåbentlig godt nyt for FC København, Brøndby, FC Midtjylland og Randers FC, der alle spiller europæisk gruppespil i dette efterår.

Det står dog endnu ikke klart, hvorvidt der vil blive lukket tilrejsende fans ind på samtlige af de danske holds udebaneture - eller om vi i Danmark vil tillade medrejsende fans fra udlandet.

Det bliver vi formentlig klogere på i løbet af de næste dage.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Sara Margren
Lørdag 25. september