Luk

Grabara: Sikker på at OB-mål blev annulleret

| 3F Superliga | 24 kommentarer

FC København-keeper Kamil Grabara var sikker på, at OB's mål mod slutningen ville blive underkendt, for han havde kontrol over bolden, indtil han blev ramt, siger han.

FC København hentede søndag en 2-0-sejr ude over OB i 3F Superligaen, og for Kamil Grabara var det hans tredje kamp i træk, hvor nullet blev holdt.

Den polske målmand glæder sig over igen at få et clean sheet, og han var sikker på, at OB's reducering kort før tid blev annulleret i en situation, hvor han ikke så heldig ud.

- Dejligt med clean sheet for tredje kamp i træk. Jeg synes, vi forsvarede os godt som hold, for selvfølgelig kan vi ikke helt undgå, at de kommer til chancer i kampen, men spillere som Zeca og Khocholava blokerede flere skud, siger Grabara til fck.dk.

- Med hensyn til det underkendte mål, så følte jeg mig sikker på, at dommeren ville annullere det, når han så det på VAR, for jeg havde kontrol over bolden, indtil modstanderen rammer mig, med armen tror jeg nok det var.

Næste opgave for FC København er en udekamp mod Lokomotiv Plovdiv i Conference League-kvalifikationen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Sara Margren
Torsdag 23. september