Luk

Grædende AC skadet før svensk guldkamp

| Allsvenskan | 9 kommentarer
Grædende AC skadet før svensk guldkamp
Foto: Getty Images

Anders Christiansen blev skadet og måtte udgå, da Malmö mandag aften vandt 2-0 i topkampen mod AIK - guldkampen i næste weekend i fare.

Anders Christiansen er for nylig kommet tilbage fra en mindre skade, og mandag aften blev han indskiftet i Malmö FF's topkamp mod AIK Stockholm i Allsvenskan.

Det indhop blev ikke så lidt af en succes, da Christiansen et kvarter før tid hakkede 1-0 ind for de lyseblå i den meget vigtige 2-0-sejr.

Men danskeren måtte også udgå med endnu en skade, inden kampen var slut. Uden at træner Uwe Rösler på stående fod kunne afgøre, hvad det får af betydning i sidste spillerunde på lørdag.

- Vi betalte en dyr pris. Vi må se, hvordan det ser ud. Han græder i omklædningsrummet, sagde træner Rösler ifølge Fotbollskanalen efter kampen.

Malmö FF er ligesom Hammarby tre point efter Djurgården inden sidste spillerunde. Malmö spiller ude mod Örebro, Djurgården ude mod Norrköping, mens Hammarby har hjemmebane mod Häcken.

Malmös målscore er et enkelt mål bedre end de to andre hold.


Af Thor Carlskov

9 kommentarer

29 Corleone 22:59          
Skulle nok have lagt mit indläg her, men det var ikke til stede da jeg skrev paa den anden svenske opdatering. Späendende bliver det.
Det bliver yderst späendende og fölge den sidste runde. Hvis Norrköbing som pt. ligger 5 paa hjemmebane kan slaa Djursgaarden er der en meget späendende kamplöb mellem Malmö og Hammarby, hvor hvert maal täller. Malmö pt et maal bedre, men udebane i sidste kamp. Hammarby paa hjemmebane mod Häcken (som vandt mod Hammarby paa hjemmebane med 2-0). Lördag eftermiddag träkker helt sikkert mange svenskere til TVet eller fyldte stadions.
Cerezo 23:23          
@29 Corleone: Man skal selvfølgelig tro på det hos Malmö og Hammarby men jeg synes det er ærgerligt at Djurgården ikke smed point i dag heller. Nu er et point til Djurgården på lørdag nok mod et Norrköping-hold der ikke har det store at spille for.
Slettet(171419190111) 23:46          
Norrköping har måske intet at spille for men det ses ikke. 8-1-1 de sidste 10 kampe.
Jeg håber på Bajen! Bedste fans i Skandinavien.
Cerezo 06:19          
@Loftus: Så er vi to. :) Jeg mener bare at Djurgården har en kæmpe matchbold nu. Jeg havde håbet på et scenario på 4 hold a point inden sidste runde men i det mindste er det ikke helt afgjort endnu.

Uanset om det bliver Bajen eller DIF der vinder bliver det vildt i Stockholm på lørdag da de ikke har vundet guld siden 2001 respektive 2005. Der er Malmö noget mere sejrsvante -især de senere år.
MFF 06:39          
Bajen er Sveriges fcn. Spiller på plastik og henter de fleste point hjemme. I år bliver det desværre Djurgården der løber med det.
bruger 177564 09:46          
Selvfølgelig har Norrköping noget at spille for; Europa. De kan komme på 4. Pladsen, hvis Norrköping selv vinder og AIK taber mod Sundsvall som kæmper for overlevelse. 4. Pladsen giver ikke direkte adgang til Europa endnu, men husk der er den svenske pokal til sommer. Hvis Norrköping ikke se selv vinder pokalen, men en af klubberne fra top tre gør (Hammarby, Djurgården, Malmø), da vil 4. Pladsen komme ud i Europa
bruger 177564 09:46          
Cc
Lørdag 16. november
Fredag 15. november