Luk

Granada sejrede sikkert i EL efter udvisning

| International | 0 kommentarer

En udvisning i første halvleg gjorde, at Granada sikkert kunne spille sig til sejr mod Omonia Nicosia i Europa League.

Granada fører an i Europa Leagues gruppe E efter sejren over Omonia Nicosia.

Spanierne kom tidligt foran, da Herrera bankede en jordfræser i mål efter små fem minutters spil.

Den føring blev lettere at bevare for Granada, efter det cypriotiske mandskab fik vist Duris ud efter dennes andet gule kort, som faldt efter en meget unødvendig tackling midt på banen.

Midt i anden halvleg sikrede Suarez så sejren for spanierne, da han lige akkurat prikkede bolden i mål, før Fabiano i værternes mål kunne nå at gøre noget ved det dybe oplæg af en aflevering.

Sikker græsk sejr

Andetsteds i samme gruppe var der ingen slinger i valsen, da PAOK slog PSV Eindhoven med 4-1.

I hvert fald ikke da først grækerne kom i gang i anden halvleg.

For først bragte Zahavi hollænderne på 1-0, inden Schwab, Tzolis og Zivkovic med to scoringer vendte opgøret helt og aldeles på hovedet på de første tyve minutter af anden halvleg.

Særligt Zivkovic skal takseres æren for den præstation, for udover hans to mål, lagde han også oplægget til Schwabs scoring.

PAOK lægger sig dermed lige under Granada i gruppe E af Europa League.

Tyrkere fik første point i EL

I Turneringens gruppe I klarede Sivasspor Qarabag med en tidlig og en sen scoring i det opgør.

De faldt ved først Osmanpasa, der headede et hjørnespark i mål efter 11 minutter, inden Kayode lobbede bolden i nettet tre minutter før tid ti resultatet 2-0.

Det var samtidig tyrkernes første point i gruppespillet, mens Qarabag stadig står tilbage med nul.


Af Christian Ambæk
Søndag 17. januar