Luk

Granqvist om kæmpefejl: Jeg stressede

| EM | 0 kommentarer
Granqvist om kæmpefejl: Jeg stressede
Foto: Getty Images

Andreas Granqvist erkender, at han fejlede stort i forbindelse med Norges 1-0-mål. 

Den 34-årige svenske anfører Andreas Granqvist satte kort før pausen Norge i gang med en skidt fejlaflevering, da de nordiske rivaler spillede 1-1 i EM-kvalifikationen. 

- Jeg så, Stefan Johansen kom, og så stressede jeg. Jeg ville aflevere tilbage til 'Vigge' (Victor Lindelöf, red.), men ramte den dårligt, og så kom Joshua King foran. Det er trist, at der kom et mål ud af det, siger Granqvist ifølge fotbollskanalen.se. 

Granqvist forklarer, at optimismen trods alt var til stede i pausen. 

- Vi vidste, at vi havde vendt kampen i Oslo. Og vi troede også på det denne gang. Vi udlignede, og det var vigtigt. Det var vigtigt ikke at tabe, men selvfølgelig ville vi have de tre point.

- Jeg vidste, der var 45 minutter tilbage. Jeg var været med så længe, at det ikke gik mig for meget på. Jeg fortsatte bare og hjalp holdet så godt, jeg kunne, siger stopperen. 

Sverige ligger toer i puljen efter Spanien og kan fortsat selv afgøre sin EM-skæbne. 


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 21. september
Fredag 20. september