LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Granskov afklaret med Fremad A-exit

| NordicBet Liga | 5 kommentarer
Granskov afklaret med Fremad A-exit
Foto: Flemming Slabiak

Infoboks

Fremad Amager - FC Helsingr
NordicBet Liga (21/10)
bet365 3,30 3,50 2,10
NordicBet 3,40 3,60 2,01
Oddset 3,50 3,50 2,05

Stream Superliga og Premier League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Andreas Granskov har forståelse for, at han ikke fik mere spilletid i Fremad Amager og går nu på jagt efter spilletid i en anden klub.

Onsdag meddelte Fremad Amager, at de havde sagt farvel til fire spillere. Deriblandt var Andreas Granskov, der kom til klubben i sommer, men altså ikke fik forlænget sit ophold.

Den 27-årige angriber fik ikke meget spilletid, og da Fremad Amager har gjort det godt, kan han godt forstå det.

- Jeg havde en god snak med John (Faxe Jensen, red.) for to-tre uger siden. Det var hele tiden planen, at det var for et halvt år, og så måtte vi se tiden an, fortæller Andreas Granskov til bold.dk.

- Jeg vil da sige, at klubben har gjort det sindssygt flot. Selvfølgelig synes jeg, at jeg havde fortjent mere spilletid, men han valgte nogle andre frem for mig, og man kan sige, at han havde ret i sidste ende, når de har klaret det så flot.

Den manglende spilletid er den primære årsag til, at Granskov forlader klubben.

- Jeg har en alder nu, som gør, at jeg gerne vil spille hver weekend. Jeg var lidt uheldig, da jeg blev skadet i min anden kamp efter at have spillet mig på holdet, siger Granskov. 

- Men alt i alt har det været et godt halvår, men jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg gerne ville have spillet mere. Men det handler ikke så meget om mig, fordi holdet har gjort det fantastisk, men konsekvensen er så, at jeg synes, at det er bedst for mig at spille et andet sted, siger han.

Den tidligere Superliga-spiller håber på at finde en klub i den næstbedste eller tredjebedste række.

- Jeg er i dialog med et par klubber, men lige nu får jeg bare en puster efter et hårdt halvår. Vi havde kun to ugers ferie fra 2. division, da vi rykkede op, så det bliver rigtig rart med en vinterpause, siger Granskov.

- Det kan være alt fra 1. division til 2. division. Hvis der kommer et spændende projekt, så vil jeg tage mig tid til at kigge på det og se, om jeg kan få enderne til at hænge sammen, siger han og understreger, at han helst vil blive i Danmark.

Granskov nåede at spille ti kampe for Fremad Amager.

peter@bold.dk

Stream Superliga og Premier League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Peter Miles
Sndag 21. oktober
Lrdag 20. oktober