Luk

Gray sad ude: Undskylder for regelbrud

| Premier League | 2 kommentarer

Infoboks

Watford - Norwich
Premier League (07/07)
bet365 1,65 3,90 5,25
Oddset 1,67 3,85 5,10
YouBet 1,69 3,95 5,45

Watford-angriberen Andre Gray undskylder for at have forbrudt sig mod lockdown-reglerne. Som følge af regelbruddet sad han ude af søndagens kamp.

Watford var søndag uden angriber Andre Gray, Nathaniel Chalobah og Domingos Quina, fordi klubben ville være på den sikre side, efter de tre spillere skulle have forbrudt sig mod lockdown-reglerne ved en forsamling hos Andre Gray fredag.

Den forsamling undskylder Gray for på sin Instagram.

- Jeg ville vente med at lave en offentlig undskyldning, da jeg ønskede, at min første undskyldning skulle være til mine holdkammerater og staben, fordi jeg ikke kunne være med i søndagens kamp og for den risiko, jeg kan have skabt, skriver Gray ifølge Sky Sports og fortsætter:

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke var en 'late-night party', som det bliver beskrevet. Det var en samling af venner, som udviklede sig til en slags fodboldturnering på min fødselsdag.

- Jeg forstår mit ansvar, og jeg vil gøre, hvad det kræver at rette op på det. Undskyld igen.

Watford tabte kampen mod Southampton med 1-3.


Af Jonas Dalgård
Mandag 6. juli