Luk

Grealish og Watkins klarede sagerne for Villa

| Carabao Cup | 1 kommentar

Infoboks

Burton - Aston Villa 1-3
Carabao Cup
2' 1-0 Colin Daniel
39' 1-1 Ollie Watkins
88' 1-2 Jack Grealish
90' 1-3 Keinan Davis

Aston Villa vandt 3-1 over Burton i Carabao Cup'en takket være mål af debutanten Ollie Watkins og anfører Jack Grealish.

Aston Villa gav debut til den tidligere Brentford-stjerne Ollie Watkins fra start, da holdet tirsdag aften var på besøg hos Burton fra League 1 i Carabao Cup'en.

Villa og Watkins fik dog en mareridtsstart, da Colin Daniel bragte hjemmeholdet på 1-0 efter blot fem minutter.

Daniel modtog et fladt indlæg, og han sparkede Burton på 1-0 og på vej mod en overraskelse i cup'en.

I en chancefattig første halvleg lykkedes det dog Villa-debutanten Watkins at bringe balance i regnskabet kort før pausen.

Anfører Jack Grealish, der netop har forlænget sin kontrakt, lagde flot bolden til rette for Watkins, der sparkede Villa på 1-1, der også var stillingen ved pausen.

Anden halvleg blev også en blodfattig affære, og det lignede derfor længe, at en straffesparkskonkurrence ventede.

Men et par minutter før tid trådte forrygende Grealish så i karakter. Han flugtede bolden ind efter et hjørnespark, og kuglen fløj i mål til 2-1 til Aston Villa.

Det blev også 3-1 i overtiden, da Keinan Davis blev stukket af sted i dybden, og han svigtede ikke alene med keeperen. 3-1 blev kampens resultat.


Af Sara Margren

1 kommentar

bruger 150809 08:45          
Igen viser Jack hvor stor en stjerne han er.
Tirsdag 29. september