Luk

Grealish' vilde CL-debut: Kampen havde alt

| Champions League | 9 kommentarer

Jack Grealish debuterede onsdag i Champions League. Det blev en voldsom debut, der endte med en 6-3-sejr over RB Leipzig, og det passede englænderen ganske godt.

For første gang nogensinde stod Jack Grealish onsdag på banen, da Champions League-hymnen gjaldede ud af højtalerne og på den måde adviserede om en kamp fra Europas højeste hylde.

Sommerens store Manchester City-indkøb fik noget af en debut, da han scorede og lagde op i Citys 6-3-sejr over Leipzig, og efter kampen var den 26-årige englænder da også godt tilfreds med oplevelsen.

- Jeg elskede det. Jeg har ventet på det her et stykke tid, og i de seneste uger har jeg slet ikke kunnet vente. Det var en dejlig aften. Med musikken og det hele før kampen, så var det så fed en oplevelse, siger han til BT Sport og tilføjer om kampen, hvor City tre gange afviste RB Leipzig kort efter, at tyskerne reducerede og nærmede sig:

- Det var en af de der kampe. Den havde absolut alt. I sidste ende er vi glade for at tage sejren mod et godt hold fuld af energi og unge spillere. Og så er jeg glad for mit mål og mit oplæg.

City fører sin pulje foran PSG og Brugge, som spillede 1-1, mens Leipzig er sidst.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 16. oktober