Luk

Greve efter point-deler: En flad fornemmelse

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Randers FC - FC Nordsjælland 1-1
Superligaen Grundspil
43' 1-0 Tosin Kehinde
52' 1-1 Magnus Kofod Andersen

Randers' Mathias Greve var ærgerlig efter søndagens uafgjorte resultat mod FC Nordsjælland, da Randers kunne have lukket kampen flere gange.

Randers FC og FC Nordsjælland spillede søndag 1-1 i 3F Superligaen i et opgør, hvor hjemmeholdet fra Jylland havde flere muligheder for at lukke kampen.

I løbet af kampens 90 minutter havde de både et forsøg på stolpen og et annulleret mål, men alligevel skulle de have sat FC Nordsjælland på plads, så de ikke kunne komme tilbage i opgøret.

Det var derfor en ærgerlig Mathias Greve, der efter kampen var skuffet over de spildte chancer.

Det udtaler han til TV3 Sport.

- Det er en rigtig skid fornemmelse. Jeg føler, at vi gør alting rigtigt, især i første halvleg, og vi skulle vel også have været foran med et par stykker. Så det er en rigtig flad fornemmelse, fortæller Mathias Greve til TV3 Sport og fortsætter.

- Vi har chancerne til det i første halvleg, og vi har også to store i starten af anden halvleg, så det er en kamp, der skal lukkes. Men hvis man ikke får lukket den mod FC Nordsjælland, så har de nogle dygtige individualister, og det så vi også i dag.

Efter det ene point mod FC Nordsjælland bliver Randers på femtepladsen i Superligaen.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Raymund Nelausen
Mandag 1. marts
Søndag 28. februar