Luk

Greve med to mål i finalen: Det er fucking fedt

| Sydbank Pokalen | 0 kommentarer

Infoboks

Randers FC - SønderjyskE 4-0
Sydbank Pokalen
2' 1-0 Erik Marxen
7' 2-0 Mathias Greve
53' 3-0 Simon Piesinger
81' 4-0 Mathias Greve

Mathias Greve var i hopla i både under og efter Randers' pokaltriumf, som han efterfølgende stadig har svært ved at forstå.

Mathias Greve fik en stor hovedrolle, da Randers tog den danske pokaltitel efter deres storsejr på 4-0 over SønderjyskE.

Her var Greve på pletten to gange, og han blev da også kåret som Årets Pokalfighter af juryen. Men hele oplevelsen er noget, som Greve stadigvæk har svært ved at forstå.

Det fortæller han til DR1.

- Det er helt fantastisk. Jeg tror, at det er første gang, at jeg har scoret to mål i en professionel fodboldkamp. Det kunne ikke være bedre, at det kommer her i pokalfinalen.

- Det er det her, som vi havde drømt om, og nu sker det. Det er ikke 100 procent gået op for mig endnu. Det er bare fucking fedt at være i, udtaler Mathias Greve til DR1.

Årets pokaltitel var Mathias Greves første titel i karrieren som professionel fodboldspiller. 


Af Raymund Nelausen
Søndag 20. juni