Luk

Grønning sendte Viborg til tops i 1. division

| 1. Division | 14 kommentarer

Infoboks

HB Køge - Viborg FF 0-3
1. division
11' 0-1 Sebastian Grønning
38' 0-2 Sebastian Grønning
67' 0-3 Jakob Bonde

Sebastian Grønning scorede to mål, da Viborg vandt 3-0 over HB Køge på udebane i 1. division og røg til tops i ligaen.

Viborg FF havde muligheden for at tage førstepladsen i 1. division med en sejr over HB Køge på udebane søndag.

Viborg havde endnu ikke tabt i 1. division i denne sæson, mens HB Køge havde fået seks point efter de tre første kampe inden opgøret.

Den nye Viborg-angriber Sebastian Grønning har startet sin tid i Viborg med at score to mål i de første tre kampe.

Han skulle blot bruge ti minutter mod HB Køge, inden han havde scoret sit første mål i kampen. HB Køge-forsvarer Antonio Rocco Romeo forsøgte at heade bolden tilbage til Oskar Snorre, og den aflevering opsnappede Grønning og scorede til 1-0.

Ti minutter inden pausen scorede Grønning igen, da han blev spillet helt fri efter koks i Køge-opdækningen, og så scorede han sit fjerde ligamål i fire kampe og bragte Viborg foran 2-0.

Halvvejs i anden halvleg fik Viborg chancen for at lukke og slukke håbet for hjemmeholdet, da de fik et straffespark. Det tog Jakob Bonde sig af, og han omsatte muligheden til at score til 3-0 for Viborg.

HB Køge havde chancen for at reducere kort inden slutfløjt, da Marius Elvius kom alene i gennem. Han brændte dog snævert, og tættere kom Køge ikke på udligningen.

Dermed tog Viborg en sikker sejr på 3-0, og de ligger nu på førstepladsen i 1. division ét point foran Fremad Amager, FC Helsingør og Esbjerg fB. HB Køge er på ottendepladsen i tabellen.


Af Johannes Skjøth

14 kommentarer

Slettet(562119200410) 15:24          
Viborg ser godt nok stærke ud. Kæmpefavorit til 1. pladsen - stor sæson i vente for de grønne.
Ayelads 15:24          
At vi vinder i Køge, må betyde, at vi rykker op i år.

Vi ser hjernedødt stærke ud, især offensivt. Gunnarson ser god ud og fint indhop af Sofus. Der er koldt på toppen!
Naellerman 15:26          
Puha .... den dommer der ... jeg er grøn, men det var altså skidt ....
Soccerpop 15:30          
Dommeren var stinkende ringe i dag, men vi var meget bedre end HB Køge. Vi var allerede foran med 2 da de første fejldomme af betydning ramte Køge.
dgh1896 15:30          
Stærkt med en 3-0 sejr i en kamp, hvor jeg egentlig sidder med en følelse af at vi ikke spiller specielt godt. Straffesparket er en foræring fra dommeren, den var godt nok tynd. Eller rettere: der var selvfølgelig ikke straffe. Heldigt det ´bare´ var til 3-0 og derfor uden reel betydning. Men stadig skidt dommerarbejde.

Noget helt andet: er jeg den eneste som synes kommentatoren var helt væk? Var han blind, eller hvordan i alverden kunne han ikke se at HBK angriberen helt åbenlyst bruger hånden til at skubbe bolden forbi Lars Kramer i den situation, hvor Kramer nedlægger angriberen? Jeg syntes det var tydeligt "live", men han kunne ikke se det selvom han fik 25 replays?!?! Var bolden på lovlig vis blevet taget med forbi Kramer var der selvfølgelig rødt kort, men det er jo ligegyldigt når angriberen åbenlyst bruger hånden til at tage bolden med?!? Det var helt sort at han ikke kunne se det.

Edit: vi er kommet godt fra start med 10 point i fire kampe. Så langt, så godt. Men træerne vokser altså ikke ind i himlen. Vi har mødt ét andet formodet hold fra top 6. Både Skive, Kolding og HB Køge er jo hold man må formode ender i den nederste halvdel. Jeg bliver først for alvor positiv hvis vi får minimum fire point i de næste to kampe.
Midtjyde 15:36          
Uskøn kamp med alt for mange nærkampe, frispark og spilafbrydelser. HB Køges 11´er (Johansson) laver vel alene 20 frispark.
Dommeren (der bestemt ikke var speciel god) fløtede i et væk - nok også lidt mere end nødvendigt

Skønt derimod med 3 point, clean-sheet og 1. plads. VFF holder HB Køge helt og aldeles fra chancer de første 77 minutter - det var dagens mest positive take-away.

VFF laver igen rigeligt med chancer - det gør de faktisk hver gang - men spiller også lidt for nonchelant et antal gange.

Observationer:
- VFF er bedre med bolden uden Jeppe Grønning (sorry to say)
- Vores nye målmand ser markant bedre ud end Dursun - med fødderne er det et helt andet niveau
- Putros er lysår bedre end Fisher på høje back

Næste gang hedder det Vendsyssel - der har nogle alvorlige udsving - så mon ikke VFF vinder den :-)
dgh1896 15:47          
@TPP
Viborg ser godt nok stærke ud. Kæmpefavorit til 1. pladsen - stor sæson i vente for de grønne.

Mener du i ramme alvor at du ser Viborg som værende "kæmpefavorit"? Måske har vi forskellige definitioner på det begreb, men jeg mener ikke engang vi er favoritter - har stadig EfB som svage favoritter til at vinde rækken :-)
Søndag 25. oktober
Lørdag 24. oktober
Rosted om Sviatchenko: Skulle være vist ud
09:27
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:26
Fyret AaB-assistent får trænerjob på Færøerne
09:23
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:21
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:19
Priske efter sejr: Et signal til konkurrenterne
09:19
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
09:18
FCM stjal sejren over Brøndby dybt i overtiden
09:17
Koeman: VAR bliver kun brugt imod Barca
09:17
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
09:17
Priske efter sejr: Et signal til konkurrenterne
09:13
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:13
Varm FCM-profil: Føler mig okay skarp
09:12
FC Nordsjælland - Jonny on the spot
09:11
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
09:10
Man United-tråden
09:09
Brøndby-anfører: Vi taber, når vi er gode
09:05
Sviatchenko efter comeback: Helt fantastisk
09:05
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:04
Lindstrøm: Sådan en kamp skal bare lukkes
09:03
Hansen efter FCM-comeback: Det er vanvittigt
09:01
SERIE A
09:00
Chelsea sled sig til et point på Old Trafford
09:00
Optimistisk RFC-boss: Fortjent flere point
09:00
BIF-stopper smadrede rude: Jeg betaler gerne
08:59