Luk

Grønning stikker til AaB: Ikke det jeg drømte om

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Sebastian Grønning mener, at AaB har rykket sig lidt væk fra det talentarbejde, som kendetegnede hans egen tid i klubben.

Sebastian Grønning og Viborg kunne mandag aften rejse fra Aalborg med en historisk 5-2-sejr i bagagen.

Grønning har selv en fortid i AaB, hvor det også blev til kampe på førsteholdet, og han er ærgerlig over den retning, som nordjyderne er ved at bevæge sig i.

- AaB og fodbold generelt har udviklet sig sådan, at pengene begynder at tage lidt over også i den danske liga, og så bevæger man sig måske lidt væk fra, at det er egne talenter, som er vejen frem, siger Grønning.

- De har fået udenlandske trænere og udenlandske sportschefer, og den danske stamme, som jeg selv var en del af, da vi var seks drenge, som blev rykket op på førsteholdet, den er der ikke så meget mere, siger Viborg-angriberen.


I aftenens startopstilling var kun Malthe Højholt og Frederik Børsting af egen avl, og det understreger ifølge Grønning pointen:

- Der er ikke noget galt i det. Jeg beundrer også måden, som AaB kører tingene på nu, men det er ikke det samme AaB, som jeg kom frem i. Det er ikke det AaB, jeg drømte om som dreng, da jeg kunne se Kusk og Helenius og resten af 91-drengene have succes.

- I 2014 med The Double var mange jo af egen avl. Man må anerkende den måde, de gør det på nu, men det er ikke samme måde, som dengang jeg identificerede mig med AaB, lyder det fra Grønning.
 


Af Casper Baunsgaard

8 kommentarer

DaveEricGrohl 23:03          
Det kræver jo ligesom at Sebastian og andre talenter griber de chancer de får, og han fik pænt med chancer. Det kan jo lyde til at han mener han blev sendt for hurtigt videre. Det var i hans bedste interesse at dykke et niveau ned og få 1. div bold.

Man skal ramme en vanvittig god årgang for at rykke så mange spillere op og blindt satse på dem. Superligaen er med 12 hold så tæt, at et dårligt år hvor man spiller talenter ind, kan man rykke ud. Hvis Superligaen skal være en udviklingsliga, så skal man udvide ligaen så subtoppen og midterfeltet har mere is i maven når det kommer til talentudvikling.

Derudover så var vi jo reelt også ved at gå konkurs og var tvunget til at spille med mange unge spillere, vi overlevede på et mål i overtiden og vandt derefter ligaen næste år. Komplet absurd historie som ikke gentager sig de næste 100 år
magn6243 23:14          
Synes han har fuldstændig ret - man har mistet grebet om talentudviklingen, og har mistet mange dygtige spillere til FCM og AGF - men også en Wagner til Viborg. Selv nede i U14 og U15 skifter de unge videre, det er sgu sørgeligt.
DaveEricGrohl 23:25          
Magn du er Viborg fan, vores største talenter smutter ingen steder. Du skal nok være glad for at vi reelt bruger mange penge på at udvikle talenter, ellers havde Sebastian ikke skudt jer til superligaen
Worning 23:41          
Men på en given dag starter Ross inde, Magnus og Ahlmand også hedder det pludselig ½ af start 11 af egen avl...

udover de 5 har Hannesbo fået masser af minutter i år, Kusk er stadig med omkring og Lucas A snupper en af start pladserne oppe foran når han er klar igen.

Viborg smadrer Aab idag og det er flot, men den anden debat om at Aab ikke bruger nok talenter eller folk fra Nordjylland er jo direkte latterlig.
svenneolotta 23:44          
Nu var det år AAB blev mestre (sammen med sidste år og da Herfølge blev mestre), formentlig blandt de absolut tyndeste, niveaumæssigt, nogensinde i ligaen.
De blev mestre med 62 point for 33 kampe.

At deres talenter dengang gjorde det fint, siger ikke meget om en generel retning holdet kan bevæge sig mod.
Vil mene det samme hold(såfremt det kunne samles), mod det vanlige felt i suppen, knap ville skrabe en 6. plads sammen.
Som en nævner rykkede de næsten ud året forinden, og ingen af spillerne kom videre til større klubber, og skabte sig noget nævneværdigt af sig(ok, Dalsgaard undtaget).

Det var dog en fed tid, at gå på AAU på :)
det_røde_guld 08:12          
AaB var ved at rykke ud i sæsonen 10/11. De vandt i sæsonen 13/14. Altså var der et par sæsoner mellem nedturen og opturen.. Det med 6. Plads er noget vrøvl..

Noget andet er: man må som AaB fan give Grønning lidt ret.. jeg mener Grønning selv, Helenius og Kusk ville pynte gevaldigt på vores hold.. det værste i går og også mod AGF var dog vores presspil. Det skriger til himlen, at man ikke kan sende to-tre langsomme angribere op i pres 25 meter foran midtbanen, samtidig med at forsvaret helst vil stå 15 meter bag midterlinien. Man får derved en 60 meter lang bane at forsvare.. det er vanvittigt at trænerne ikke rettede det efter 5 min. enten skyder man hele holdet frem, eller også trækker man angriberne længere tilbage, så holdet hænger sammen. Ellers giver man modstanderne alt for store rum at spille i. Mod Viborg hjemme burde man have gjort det første, men har man ikke evnerne må man gøre det andet. Det var simpelthen pinligt..
Fields 09:17          
Jeg har altid haft stor sympati for AaB netop af den årsag, at de virkelig har banket igennem med talentarbejdet og udviklingen af hovedsageligt nordjyske talenter. Det er endnu federe, end det er at hente stortalenter fra København, Haderslev og Aarhus til Herning og give dem debut dér. Jeg siger ikke, det er nemt, men jeg kan godt lide, at man i AaB med et mere begrænset udbud har produceret de topspillere, man trods alt har. Det samme må gøre sig gældende med Silkeborg, om end naturligvis i mindre skala.

Jeg køber samtidig fuldstændigt ind på, at man ikke kan give debut til det ene talent efter det andet, når man samtidig har en jævnbyrdig 12-holdsliga og en nedrykning vil være en katastrofe af en anden verden. Om jeg fatter, man vedtog den ligastruktur... 16 hold og ligeud-struktur som i Norge og Sverige mener jeg er vejen frem. Jeg er så også én af dem, som er ligeglade med, om FCK, fcm eller et tredje hold får succes i Europa. Jeg følger Viborg, fordi jeg drømmer om det danske mesterskab. Ikke fordi jeg drømmer om en 16-dels-finale i Europa League.

Jeg tror heller ikke, man skal læse ind i det, at Grønning på nogen måde spiller hellig. Viborg har været sindssygt dårlige til talentudvikling, men skibet er heldigvis ved at vende. I går fik 3 Viborg-drenge spilletid (Mads Lauritsen, Tobias Bech, Sofus Berger). Normalt ville målmand Lucas Lund også spille, og så er der Jeff Mensah, som dog er ved at glide længere væk fra førsteholdet. Det er ikke absurd flot af Viborg, men dog prisværdigt. Især fordi man som tilhænger typisk har set et Viborg-hold bestå af en trup med en gennemsnitsalder på 29 år med udlændinge, has-beens og/eller rutinerede middelmådige spillere.

I øvrigt: Kæmpe cadeau til AaBs fans i går. Fed fanscene de har fået op at stå. De gav den sgu 100 gange mere gas end det hold, de bakkede op.
Mandag 29. november