
Lasse Stensgaard fik en glimrende debut for Vendsyssel FF med en udesejr mod Nykøbing, og lørdag ventede cheftrænerens anden udfordring i det nye job.
I sæsonens sidste kamp kom Skive på besøg, og begge hold havde chancen for at ende på fjerdepladsen, hvis andre resultater artede sig.
Vendsyssels håb om fjerdepladsen led dog et stort knæk efter sølle 52 sekunder af kampen.
Her spillede Sebastian Grønning nemlig ét-to i højre side, inden Skive-topscoreren hakkede bolden fladt i mål til 1-0 for skibonitterne.
Hjemmeholdet formåede ikke at komme på omgangshøjde før pausen, og efter godt en times spil var kampen tæt på at blive afgjort i den anden ende.
Her oversprang Sebastian Grønning nemlig Daniel Christensen og headede et mod mål, men en flot redning af Nicolai Flø holdt Vendsyssel inde i kampen.
Med et kvarter igen var Vendssyssel tæt på en udligning, da AaB-lejesvenden Wessam Abou Ali snød Frederik Mortensen med en smart vending, men angriberens afslutning gik forbi.
Endnu tættere på var Vendsyssel en håndfuld minutter senere, men stolpen stod i vejen for Emmanuel Ogude.
Trods en række store chancer til sidst fik Vendsyssel aldrig puttet bolden forbi Marcus Bobjerg i Skive-målet, og derfor sluttede Skive sæsonen med tre sejre i træk og fem kampe på stribe uden nederlag.
Fremad Amager slog dog Vejle, og derfor slutter Skive på femtepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vendsyssel FF
Skive IK
Betinia Liga
































