Luk

Grønt lys: Hillerød må skrive kontrakter

| 2. Division | 0 kommentarer
Grønt lys: Hillerød må skrive kontrakter
Foto: Hillerød

2. divisionsklubben Hillerød Fodbold har fået lov til at skrive kontrakter af Divisionsforeningen.

Hillerød Fodbold må fremover indgå kontrakter med fodboldspillere.

Divisionsforeningen har således givet 2. divisionsklubben grønt lys til at indføre kontraktfodbold, meddeler Hillerød på sin hjemmeside.

Dermed må Hillerød skrive kontrakter og leje spillere, men klubben ved endnu ikke, hvornår den første aftale kan præsenteres.

Hillerød har i efteråret styrket samarbejdet med FC Nordsjælland, som blandt andet betyder, at FCN-spillere kan udlejes til 2. divisionsklubben, samt at trænere fra Hillerød kan lære direkte af FCN's.

FC Nordsjælland har desuden meddelt, at de inden for en årrække vil flytte sin administration og akademi til Hillerød.


Af Sara Margren
Tirsdag 21. januar