Luk

Grytebust om startplads: Havde glædet mig

| 3F Superliga | 1 kommentar

Sten Grytebust vogtede buret for FC København mod Randers, og nordmanden var glad for, at han fik vist, at han var klar til at være FCK's mand mellem stængerne.

FCK sikrede sig mandag tre point, da de slog Randers med 2-1. 

Her var det norske Sten Grytebust, som fik spilletid for første gang i denne 3F Superliga-sæson, og det var dejligt for nordmanden at være tilbage mellem stængerne.

Det fortæller han til FCK's hjemmeside.

- Det var selvfølgelig dejligt at stå igen, og jeg havde glædet mig til kampen og forhåbentlig være med til at bringe noget energi ind i holdet. Det er længe siden, jeg sidst stod, udover i træningskampe, men jeg havde fået at vide, at jeg var tæt på efter at have gjort det godt i lang tid.

- Og i dag havde vi så en del ændringer i holdet. Vi fik godt nok en skidt start på kampen, og de er stærke i situationen ved 1-0, for de er svære at dække op. Men vi kom flot igen og førte jo 2-1 ved pausen, udtaler Sten Grytebust.

Den norske målmand mener dog ikke, at Randers havde det store og skyde med i anden halvleg i et opgør, hvor Grytebust fik vist, at han er klar for FCK-mandskabet.

- Jeg synes vores første halvleg overordnet set var fremragende, vi skabte mange chancer, og Kamil gjorde det også godt. Vores anden halvleg var lidt anderledes, men Randers fik ikke mange chancer, hvis man altså lige ser bort fra chancen otte sekunder før tid. Men jeg var da glad for, at jeg her fik vist, at det gælder om at være klar, når man får chancen.

31-årige Sten Grytebust har kontrakt med FCK frem til 31. december 2022.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Raymund Nelausen
Mandag 19. april
Søndag 18. april