Luk

Grytebust var på tribunen: Må overbevise mig

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

OB - FC København
Superligaen Grundspil (01/08)
bet365 3,50 3,50 2,00

Sten Grytebust var helt ude af truppen til FC Københavns sæsonpremiere mod AaB, og nordmanden må overbevise cheftræner Jess Thorup om, at han skal spille.

Sten Grytebust sluttede den forgangne sæson af med at være førstevalg hos FC København, efter han havde slået Karl-Johan Johnson af pinden. 

Men højt at flyve, dybt at falde. Søndag sad den norske keeper nemlig på tribunen, mens nyindkøbte Kamil Grabara vogtede målet og Karl-Johan Johnsson sad på bænken som det umiddelbare andetvalg.

- Det er en vurdering, vi har gjort, i forhold til hvad vi har set her i opstarten, og hvad vi tænker vil være det bedste par. Derfor har vi valgt Kamil og Kalle til kampen mod AaB, forklarede Jess Thorup og uddybede sin beslutning:

- Grytebust må tilbage på træningsbanen og overbevise mig om, at det skal se anderledes ud. Det er sådan, det er. Der er andre, der også kan være skuffet over, at de ikke startede eller ikke var i truppen. Det er sådan, det er. Det er sådan, det er at være i FCK. 

- Det lægger jeg ikke andet i, end at jeg skal vælge to. En, der skal stå, og en, der skal sidde på bænken. Det kræver, at der er to andre, som ikke får lov at være med, og det var Johan (Guadagno, red.) og Sten (Grytebust, red.) denne gang. Det er sådan, det er. De må overbevise mig på træningsbanen om, at jeg tog fejl. 

Fischer skulle have været på banen

En anden prominent spiller, der ikke kom på banen søndag, var Viktor Fischer. 

Kantspilleren måtte se hele kampen fra bænken, men det var ikke Jess Thorups plan.

Det skete i stedet som konsekvens af Nicolai Boilesens røde kort og et dertilhørende formationsskifte, der blandt andet gav plads til 18-årige William Bøving.

- Jeg kan roligt sige, at jeg havde en plan om, at han var på vej på banen. Så fik vi et rødt kort, vi skiftede tre og skiftede formation, og der så jeg ikke Viktor som venstre wingback. Det var, derfor jeg ikke skiftede ham ind. 

Hvor stiller det Viktor Fischer?

- Det ved jeg ikke. Det er ikke alle træningskampe, han har spillet. Der er også andre end Viktor Fischer i FCK, og der er nogle andre, der har gjort det rigtigt godt. Mod AaB startede han ikke inde, men vi har en kamp igen på torsdag. Så må vi se, hvordan det ser ud, forklarer Jess Thorup. 

Torsdag venter Torpedo Zhodino i kvalifikationen til Conference League.


Af Andreas Roesen

7 kommentarer

olvi 06:36          
Desværre for Gryte tror jeg helt ærligt det tog er kørt, nu hvor FCK har købt KGB fra Liverpool. Jeg har læst der er rygter om en klub i Norge for Gryte, men nu hvor Oliver Christensen måske er ved at skulle sælges videre i OB var det måske en mulighed for Gryte at vende tilbage til OB hvis han gerne vil spille i suppen. Synes helt afgjort han stod bedre i OB end i FCK. Måske passer han bare bedre ind der. Ingen tvivl om han er en god målmand, det kom bare ikke rigtigt helt til udtryk i Kbh. synes jeg. Win-win for begge parter hvis han skifter tilbage til OB?
Kong Dario 07:27          
Begge de 2 omtalte spillere er vist bare ikke gode nok længere.

Grytebust kunne sagtens ryge retur til Odense ja hvis OC sælges.
BedstSpil 08:30          
Grytebust har haft rigeligt med chancer i fck. Sælge ham eller giv ham gratis væk så man spare hans løn. Endnu et fejlkøb fra Ståle tiden.
Mdeden 08:39          
Mon ikke OB vil satse på HC Bernat hvis OC sælges? Han skulle være ret talentfuld, så ville give bedre mening end Gryte
Bødlen1880 10:08          
En kæmpe fuckfinger i ansigtet på Fischer. Ret fedt. Gad vide hvad hans næste skridt er lige pt.. Kan ikke se ham i andre Superligaklubber, med hans elendige attitude, og niveauet er ikke til en god international klub længere. Måske tidl. meritter kan skaffe ham ind et sted.
olvi 10:26          
Jeg ved nu ikke om det er en kæmpe langefinger til Fischer. Hvis man læser artiklen står der jo han ville være blevet skiftet ind havde det ikke været for Boiles røde kort. Men korrekt at det nok bliver svært for ham at finde en anden klub i suppen med al hans ordgas hehe. Virker desværre til han er gået i fuldstændig i stå. Da han kom til klubben fra Mainz splittede han jo nærmest hele ligaen ad. Så er der kommet et par skader og den gamle Fischer er endnu ikke vendt tilbage. Sådan kan det gå nogle gange. Tror hans agent får svært ved at sælge ham dømt på de sidste mange måneders spil, men håber virkelig for ham han kan finde en mindre liga og klub måske hvor han få godt med spilletid og opleve lidt succes igen. Hvis vi får den samme VF tilbage som ankom til klubben er han god nok til en større liga end suppen mener jeg.
Fynbo79 10:39          
Mon ikke OB vil satse på HC Bernat hvis OC sælges? Han skulle være ret talentfuld, så ville give bedre mening end Gryte
Bernat er talentfuld, men slet ikke god nok til fast superligabold endnu... og hvis OB satser på ham i målet, så melder jeg allerede nedrykningsspillet for dem... Han er ikke god nok til at vinde point til holdet endnu...
Mandag 26. juli