Luk

Götze: Drømmer om at spille med Messi

| Æresdivisionen | 4 kommentarer

Infoboks

Mario Götze har fået styr på sin karriere hos PSV i Holland, hvor han dog stadig drømmer om at spille med Lionel Messi i Barcelona.

I mange år var tyske Mario Götze blandt de varmeste unge spillere i verden, da han slog sine folder i Dortmund. I dag er han blevet 28 år og spiller i PSV, hvor han endelig har fået styr på formen.

Selvom hans karriere har været præget af mange skader, så vil han altid blive husket for, at han afgjorde VM-finalen i 2014, da Tyskland slog Lionel Messi og Argentina.

Til trods for at Messi nok fortsat har mareridt om den Götze-scoring, så drømmer tyskeren om at nå og spille på hold med den lille argentiner.

- Min drømmeklub har ikke forandret sig. For at fejre possesion-fodbold, er min drøm stadig, at spille ved siden af Lionel Messi i Barcelona. Nu vil jeg dog ikke opnå det for enhver pris.

- I dag ville jeg tænke mig mere om end tidligere i min karriere, inden jeg skulle skifte klub og tænke på, hvilke mennesker som jeg ville møde der, forklarer tyskeren i et interview med 11freunde.

Götze har spillet 17 kampe for PSV i Æresdivisionen i denne sæson, hvor han har lavet fem mål og fem assist.

 

 


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 16. maj