Luk

Guadalajara er nordamerikanske mestre

| CONCACAF Champions League | 6 kommentarer

Infoboks

CD Guadalajara - Toronto FC 5-4
CONCACAF Champions League
19' 1-0 Orbelin Pineda
25' 1-1 Jozy Altidore
45' 1-2 Sebastian Giovinco

Mexicanske CD Guadalajara slog torsdag MLS-holdet Toronto FC med 4-2 efter straffespark og vandt dermed CONCACAF Champions League for anden gang i klubbens historie.

Natten til torsdag dansk tid blev der spillet finale i CONCACAF's udgave af Champions League, og det var et opgør mellem mexicanske CD Guadalajara og MLS-holdet Toronto FC.

Guadalajara havde vundet det første opgør 2-1, mens Toronto vandt returkampen med samme cifre, og derfor skulle det hele afgøres i straffesparkskonkurrence. Her vandt mexicanerne 4-2, og dermed kunne de lade sig kåre til nordamerikanske mestre.

Det er 13. gang i træk, at et mexicansk hold vinder turneringen. Senest et ikke-mexicansk hold vandt var i 2005, hvor Costa Ricas Saprissa tog titlen.

Det er dog blot anden gang, at Guadalajara vinder trofæet - første gang var i 1962. Dermed har de booket billet til VM for klubhold, der afholdes i december.


Af Sara Margren

6 kommentarer

HervilviFølge 08:07          
Godt at se.

Særligt med den specielle rekruttering med kun mexicanske spillere, der har holdt klubben godt kørende i ca. 100 år.

Edit: Lidt specielt ikke at se dem nævnt som Chivas i en hel artikel, en eneste gang.
LasseMO 08:38          
Ikke den mest fyldestgørende artikel i forhold til at det var den nordamerikanske champions league finale.

Helt korrekt at Guadalajara kun bruger mexicanske spillere, hvilket er en flot præstation. De har dog en argentinsk træner, nemlig Matías Almeyda.
Også helt rigtigt at klubben er kendt som Chivas. På spillersiden er der nok ikke mange kendte ansigter for os danskere, den eneste der virker bekendt er deres kaptajn, Carlos Salcido, som spillede 4 sæsoner i PSV og en enkelt i Fulham.

Hos Toronto spiller Jozy Altidore og Giovinco (Torontos målscorere fra i går), Gregory van der Wiel, samt USAs landholdsanfører, Michael Bradley. Han brændte i øvrigt i straffesparkskonkurrencen.
VikingViking 09:11          
Mange tak LasseMO :-D
19tmen 09:49          
Altidore som blandt andet har repræsenteret AZ Alkmaar og Sunderland, Giovinco som var 10 år i Juventus, Van der Wiel der havde mange sæsoner i Ajax og PSG og Michael Bradley som var i en del europæiske klubber så som Heerenveen, Gladbach og Roma. **
HervilviFølge 09:50          
@ LasseMO

Hvor så du den?
Hvis jeg stadig fulgte med i hvordan det gik Chivas, i samme grad som tidligere, havde jeg nok endt med at finde ud af hvordan jeg kunne se kampen.

Ja, at selve cheftræneren er argentinsk er jeg ikke så meget til.
Dog har det været et meget blandet felt af forskellige nationaliteter der har trænet gederne.
Sågar en skotte og en ungarer i tiden efter 2. verdenskrig.
Samt en del hollændere i forholdsvis ´nyere´ tid.
Og selvfølgelig andre spansk talende, fra ´moderlandet´, samt Chile og Uruguay.
Kan huske der sågar har været en brasilianer som træner.

Nå, min pointe var egentlig bare at det sender et signal at have en cheftræner fra Mexico.
Så kan resten af staben sådan set være meget international, krydret med håndplukkede genier, fra andre egne af Mexico også.

Edit: Ja, Toronto har et på papiret spændende hold. Dog er de en af de klubber, der er tættest på MLS´s Sallary Cap, så vidt jeg husker... om end der er mange regler og undtagelser at tage højde for i det system.
gunnerboydk 10:44          
Stærkt chivas!!

Marco Fabian, Carlos Vela og Chicharito er alle kommet op igennem ungdomsrækkerne( Vela fik dog aldrig debut) stærkt arbejde
Søndag 23. januar