LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Guardiola: Der er intet bedre sted end England

| International | 4 kommentarer
Rygte: Juve vil hente Pogba byttehandel
Ronaldos klassemål mod Man Utd er kåret til Champions Leagues bedste - se det her
Highlights: Sampdoria - Juventus (Serie A)
Guardiola: Der er intet bedre sted end England
Foto: Getty Images

Infoboks

Pep Guardiola har ikke planer om at forlade Manchester City og England, som han kalder det bedste sted i verden at arbejde. Det siger han til klubbens hjemmeside.

Pep Guardiola har i de seneste måneder været rygtet til Juventus, der er på jagt efter klubbens næste manager. 

Nu ser det dog ud til, at Serie A-klubben godt kan kigge et andet sted hen end Manchester City. 

Pep Guardiola har nemlig ingen planer om at forlade Premier League-mandskabet. Det siger han i et interview med klubbens hjemmeside.

- Jeg tror ikke, der er noget bedre sted i verden at have det her job som manager end i England. Jeg kan sammenligne det med Spanien og Tyskland. Jeg har ikke været i andre landet, men det vil være meget lignende. Hvis jeg tog til Italien, ville det minde meget om Spanien.

- Der er ikke noget bedre sted. Andre steder buher fansene af dig, hvis du ikke vinder. Her støtter de altid en. Jeg har den blå trøje. Jeg er en af jer, siger han.

Guardiola fortæller videre, at han husker, at det første år var svært, men selv om holdet blev slået ud af Champions League mod Monaco, så stod fansene stadig bag holdet.

- Det er det perfekte sted at arbejde. Det mærkede jeg i min første sæson, og jeg har ikke glemt det. Jeg glemmer det ikke. Nu er det nemt at støtte mig, for jeg ved, hvordan det her job fungerer.

- Men jeg glemmer ikke, hvordan de støttede mig i det første år, hvor det ikke fungerede. Derfor er jeg glad for at belønne den tillid, de viste mig og mine spillere. Det bedste er stadig på vej.

Pep Guardiola vandt både Premier League, FA Cuppen og Carabao Cuppen med Manchester City i denne sæson.


Af Jonas Sand
Mandag 17. juni
Søndag 16. juni