Luk

Guardiola: Garanteret succes er ikke sport

| Premier League | 26 kommentarer

Infoboks

Brighton - Manchester City
Premier League (18/05)
Oddset 6,40 4,40 1,50
bet365 7,50 4,33 1,45

Manchester City-manager Pep Guardiola mener ikke, han er den rette at spørge om Super League, men spanieren vil gerne sige, at det ikke føles som sport, hvis man er garanteret succes.

Manchester City er én af 12 stiftende klubber i European Super League, og tirsdag holdt manager Pep Guardiola pressemøde, inden Manchester Citys kamp mod Aston Villa onsdag.

Det altoverskyggende emne var ikke overraskende Super League, og her gav City-manageren sit besyv med, selv om han ikke følte sig så komfortabel ved at tale om planerne, der i hans optik er noget uklare.

- Der er ikke nogen, som har givet mig flere detaljer om, hvad der skal ske, eller hvad der skal skabes. Ærligt talt, så er vi managers ikke de rigtige at spørge, for det er kun præsidenten for ligaen, der kan tale klart om idéen for fodbolds fremtid, sagde Guardiola ifølge Sky Sports og fortsatte:

- Derfor er det lidt ukomfortabelt for os managere. Vi har ikke al information. Når vi har det, så kan jeg sige min mening.

- Men jeg kan give min mening ud fra det, som jeg ved i dag – men jeg ved ikke mere end det.

- Det er ikke en sport, når forholdet mellem indsats og succes ikke eksisterer. Det er ikke sport, når succes allerede er garanteret. Det er ikke en sport, når det ikke betyder noget, når man taber.

- Men lige nu er der kun en offentliggørelse. Der er ikke mere end det. Jeg ville elske, at præsidenten for ligaen forklarede hele verden, hvorfor beslutningen er taget, lød det fra City-manageren.

The Guardian har tirsdag berettet, at både City og Chelsea skulle tøve lidt omkring beslutningen om at deltage i Super League.


Af Jonas Dalgård
Søndag 16. maj