Luk

Guardiola om Ederson-backup: Respektér ham

| Premier League | 6 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Chelsea
Premier League (23/11)
bet365 1,40 5,00 6,50
NordicBet 1,43 5,00 8,05

Pep Guardiola er ude med en opfordring til kritikere af Claudio Bravo. Han siger, at Bravo absolut er en verdensklassemålmand. 

Manchester City må på ubestemt tid undvære brasilianske Ederson mellem stængerne. 

På søndag møder Manchester CIty Liverpool ude i Premier League, og her kommer Claudio Bravo til at vogte buret, og det har Guardiola fuld tiltro til. 

- Han er en fremragende målmand og har international klasse. Jeg har ingen tvivl, sagde Guardiola på fredagens pressemøde ifølge BBC.

Manchester City-træneren har derudover en klar opfordring til folk, der ikke tror på Claudio Bravos evner. 

- Hvorfor skulle jeg ikke have tiltro til mine spillere? Jeg ser ham hver dag til træning. Vi kommer ikke til at tabe på grund af Claudio Bravo. 

- Det røde kort den anden dag var på grund af en tabt bold. Respektér manden. Han er en topkeeper, siger Guardiola. 

Som Pep Guardiola refererer til, så fik 36-årige Claudio Bravo rødt kort mod Atalanta i onsdagens Champions League-opgør.

 


Af Anders Jensen
Tirsdag 12. november