Pep Guardiola tænker ikke et sekund over, hvad han skal efter Manchester City. Jeg kan ikke forråde dem, som har givet mig alt, siger spanieren.
I sommer fortalte Pep Guardiola, at han regner med at stoppe i Manchester City, når hans nuværende kontrakt løber ud.
Det gør den om halvandet år i sommeren 2023, men selvom han altså regner med at forlade City på det tidspunkt, tænker han ikke et sekund over næste skridt endnu.
- City har givet mig alt, så jeg kan ikke forråde dem eller gøre noget forkert mod dem. Det ville ikke være pænt gjort fra min side, siger Guardiola ifølge BBC og fortsætter:
- Sammen tog vi beslutningen, at jeg skulle komme hertil, og at vi skulle forlænge to gange, og det bliver det samme nu. Det kommer an på, hvordan de føler med mig, og hvordan jeg føler med mig selv i klubben.
- Jeg er ikke én, der tænker så meget over fremtiden, når jeg stadig har en kontrakt her.
- Jeg er ikke god nok til at tænke langt, langt væk omkring min fremtid, for min fremtid afhænger altid af resultater. Jeg er ikke bekymret på nogen måde, siger Pep Guardiola.
Den 51-årige spanier har tidligere udtrykt et ønske om at prøve kræfter med rollen som landstræner.
16 kommentarer
Han må da egentlig være blandt de managers i PL (til dags dato) der har siddet længst tid i 1 klub...
Der mangler kun CL trofæet som kronen på værket.