Luk

Guardiola om Jesus: Spørgsmål om indstilling

| Premier League | 0 kommentarer

Pep Guardiola storroser Gabriel Jesus for sin præstation i tirsdagens 4-1-sejr over Burnley, og det er kun et spørgsmål om angriberens mentalitet, hvor godt han præsterer.

Gabriel Jesus scorede to forrygende mål i Sergio Agüeros fravær, da Manchester City kom tilbage på sporet med en 4-1-sejr over Burnley tirsdag.

Den præstation var Pep Guardiola ellevild med, og han mener kun, at det er et spørgsmål om Jesus' indstilling, hvorvidt han præsterer eller ej.

- Vi har brug for ham. Jeg er så glad på hans vegne, for han er en utrolig fighter. Det var sådan, jeg gerne vil have ham til at spille – med aggressivitet. Det vigtigste er mentaliteten, for der er aldrig tvivl om kvaliteten. Han er så vigtig, og han scorede to exceptionelle mål, sagde Guardiola efter kampen.

Guardiola var tydeligt tilfreds med sejren på den svære Turf Moor, men spanieren måtte igen forklare, at City tager titelkampen kamp for kamp.


Af Jonas Dalgård
Fredag 13. december