Pep Guardiola afviser, at klubben henter en angriber i januars transfervindue. Han vil bare have Sergio Aguero klar snarest muligt.
Manchester City står med muligheden for at spille sig på førstepladsen i Premier League for første gang i denne sæson, når holdet onsdag møder Aston Villa.
En af dem, der ikke har været med, mens City har genfundet tidligeres sæsoners storform, er Sergio Aguero, der har fået blot 141 minutter fordelt over fem kampe denne sæson.
Alligevel er han savnet, siger Pep Guardiola.
- Vi har brug for Aguero. Vi savner ham. Tallene taler for sig selv: Han er den bedste angriber i klubbens historie, siger Citys manager til BBC.
Den argentinske angriber kommer med al sandsynlighed til at glippe Aston Villa-kampen, da han for tiden er isoleret hjemme med coronavirus.
Og selvom flere City-spillere har vikarieret flot i angrebet, nægter Guardiola at tale om at hente forstærkninger ind til pladsen.
- Nej. Sergio er en spiller, der kan helt selv kan skabe chancer, helt selv kan skabe mål, men han har ikke været med længe, siger Guardiola.
- Vi vil have ham tilbage så snart som muligt, men indtil da må vi se fremad, og det har vi også gjort med den kvalitet, vi har i truppen.
Siden Aguero blev skiftet ud af opgøret mod West Ham 24. oktober, har han kun fået 31 minutters spilletid.
5 kommentarer
*indsæt selv multi mongol håndtegn*
Hvordan han nogensinde har været at betragte som verdens bedste træner er mig en gåde.
Cirkus klub..
Et par PRL titler? I det seneste årti er de den klub i England der har vundet flest titler indenrigs. Godt nok har de ikke vundet CL, men ligefrem at påstå at de bare vinder et par Premier League titler og ligegyldige cups lyder som en fan med ondt i røven. :-D