LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Guingamp rykker ned efter brutal afslutning

| Ligue 1 | 0 kommentarer
Guingamp rykker ned efter brutal afslutning
Foto: Guingamp

Guingamp med de tidligere Brøndby-spillere Lebogang Phiri og Johan Larssoni truppen rykker ud af den bedste franske række, Ligue 1. Det står klart efter søndagens 1-1-resultat mod Rennes.

Lebogang Phiri startede inde på den centrale midt, da Guingamp søndag eftermiddag skulle forsøge at bevare håbet om at blive i Ligue 1 i opgøret mod Rennes. Johan Larsson var ikke inkluderet i truppen.

Før opgøret – med ni point fortsat tilgængelige – havde Guingamp otte point op til Monaco over stregen, hvorfor en sejr var påkrævet. 

Guingamp startede kampen fornuftigt, men Rennes' unge kantspiller Ismaila Sarr gjorde alligevel det onde ved Guingamp-holdet efter 15 minutter. 

Et udspark af keeperen blev på flot vis forlænget af M'Baye Niang til Sarr, der køligt loppede bolden over en fremadstormende Guingamp-keeper. 

Guingamp var det bedste hold i anden halvleg og pressede på for den livgivende udligning, og efter 80 minutter fik de hjælp til den mission, da Rennes blev reduceret til 10 mand.

Med tre minutter igen kom reduceringen så for Guingamp, da Alexandre Mendy fik skudt bolden i nettet fra midten af feltet. 

Guingamp satsede det hele i slutminutterne, og i 92. minut fik de tildelt et straffespark.

Marcus Thuram fik ansvaret fra ellevemeterpletten, men angriberen brændte på dramatisk vis i midten af målet, og dermed var 1-1-resultatet og nedrykningen en realitet.

Guingamp rykkede i 12/13-sæsonen op i Ligue 1, men skal altså nu efter seks sæsoner i den bedste franske række retur til den næstbedste, Ligue 2. 

Tidligere har de danske spillere Morten Nielsen, Lars Jacobsen, Jonas Lössl og Ronnie Schwatz repræsenteret klubben fra Bretagne. 

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Niklas Bøgild

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 23. maj
Onsdag 22. maj