Luk

'Gule Glen': Tre-fire af dem har været pinagtige

| 3F Superliga | 22 kommentarer

Glen Riddersholm fik et gult kort mod FC København, men SønderjyskE-træneren erklærer sig 'nærmest ligeglad' med tre-fire af sine gule kort i denne sæson. 

Fra denne sæson har man internationalt indført gule og røde kort til trænere og andre ledere på sidelinjen. 

SønderjyskE's cheftræner Glen Riddersholm fik søndag et for protester i 0-3-nederlaget mod FC København, men han giver generelt ikke meget for kortsystemet. 

- Det er vel næsten kutyme, for det med at give udtryk for følelser på sidelinjen er der ikke plads til i dansk fodbold. Sådan er det. Jeg hedder ikke Guld-Glen mere, jeg hedder Gule Glen, og det er fint, siger Riddersholm. 

Har du styr på, hvor mange kort du har fået i sæsonen?

- Jeg har vel fået fem eller noget, og jeg er nødt til at sige, at jeg er næsten ligeglad med de gule kort, for jeg synes, tre-fire af dem har været pinagtige, siger Riddersholm og tilføjer: 

- I sidste sæson agerede vi som voksne mennesker. Hvad er det? Det er jo ikke pædagog-Ulla, der render rundt. Hvad er det, vi gør? Så går man ud og siger; 'Prøv at hør her, Glen, det er for meget. Nu får du en henstilling'. 

- Men nu har vi brug for at flage rundt med kort, så folk kan huje og buhe. Altså jeg giver ikke meget for det show, siger Riddersholm.

Karantæne-system fra næste sæson

Divisionsforeningens turneringschef Peter Ebbesen har over for bold.dk tidligere erkendt, at de gule kort til trænere/ledere er gratis. 

- Her og nu er de gule kort gratis, og hvis man er lidt fræk, kan man godt kalde det symbolpolitik. Før i tiden gik dommerne ud på sidelinjen og gav træneren en løftet pegefinger. Og det jo i princippet det samme som et gult kort nu, sagde Ebbesen i august. 

I Tyskland får trænerne én karantænedag efter tre gule kort, og Ebbesen har indikeret, at et lignede system - efter eksempelvis fem gule kort - bliver indført i Danmark i næste sæson. 

Støt SønderjyskE og oplev stemningen og fællesskabet på Sydbank Park. Køb din billet her


Af Mikael Blond

22 kommentarer

Slettet(072126190212) 17:01          
eg har vel fået fem eller noget, og jeg er nødt til at sige, at jeg er næsten ligeglad med de gule kort, for jeg synes, tre-fire af dem har været pinagtige, siger Riddersholm
Tja, som en for det meste neutral ser(okay, bliver aldrig helt neutral, når det kommer til Glen) synes jeg, det allermest pinagtige er den måde, Glen opfører sig på. Han får gang på gang gult kort for sin pinagtige opførsel på sidelinjen. Og alligevel bliver han ved. Måske han skulle se indad. Har han en eller anden idé om, at hvis han brokker sig nok gange, ender de med at acceptere det, og at han ved ren og skær ærgerrighed kan overtrumfe reglerne?

Jeg husker i sidste sæson, hvor David Nielsen råbte "Hold kæft, Glen, hold kæft!. Man kan vel sige, at de gule kort har gjort, at David Nielsen ikke behøver komme med sådan nogle udbrud længere.
Ahbold 17:04          
Total pinlig og barnagtig opførsel
undiable 17:19          
Det er en underlig tilgang til advarsler det her.
En advarsel betyder ganske simpelt at der er sket et regelbrud, men han gives "benefit of the doubt", altså at han skal gøre det igen før det er helt slemt, da der lige præcis er følelser på spil.
Man skal så også tage til efterretning at man nok ikke skal gøre det igen, om det være te sig som et barn på siden eller stjæle en oplagt chance er ligegyldigt.
Så længe spillere og trænere ikke er i stand til det, kan det være man bare skal sige at reglerne bliver misbrugt og der i stedet skal falde konsekvenser første gang, eksempelvis et rødt kort for bevidst regelbrud.
Zaptech 17:27          
Der er til gengæld heller ikke carte blanche til at skabe sig tosset, blot fordi "der er følelser involveret". Hvis en fodboldspiller opførte sig som Glen, havde han 100 procent sikkert fået et gult kort. Jeg ville ikke undvære Glen i Superligaen, da han tilbyder meget, men lige her rammer han helt forbi skiven.
Martinovic 17:34          
En træner skal kunne sige, hvad han lyster efter en kamp som i går aftes. For åndssvagt trænere ikke må vise følelser, når dommerstandarden er så ringe, som den er i Danmark.
puting kuneho 17:51          
Det dummeste er vel at han i studiet igår efter kampen stadig hårdnakket siger at dommeren ku se det første straffe tydeligt. Og det var det han brokkede sig over.. Indtil tv billederne ligeså tydeligt viser at dommerens udsyn, skærmes af to tre spillere således at han intet kan se i situationen... Først da han ser det sort på hvidt. Tror han på hvad værterne fortæller ham.. For glen ved jo bedre.... Tænk at være så påståelig haha
bruger 172279 18:05          
Glen er og bliver et fjols. Da der fejlagtigt blev dømt off side på OB sidst de mødtes, så Sønderjyske fik foræret to points, var det bare helt fint i hans øjne og han hoverede overfor OBs trænere. DKs mest overvurderede træner og kæmpe klaphat !
Tirsdag 28. januar