Gundersen stadig topscorer
2003-06-09 18:30:58
Foto:

Gundersen stadig topscorer

2. divisions topscorer Glenn Gundersen svarede igen på Thomas Maales to scoringer med samme høst, da FC Nord slog Jetsmark 4-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Maale nåede ellers lige op på siden af Gundersen som dobbelt målscorer og matchvinder i Fremad Amagers 5-4 sejr over Svendborg i Sundby Idrætspark - en kamp hvor gæsternes Joachim Bødtker i øvrigt stjal billedet med et hattrick.

Men da FC Nordjylland et par timer senere på eftermiddagen mødte lokalrivalerne Jetsmark, svarede Glenn Gundersen omgående igen på attentatet imod hans topscorerværdighed. Gundersen scorede også to gange og er i toppen af listen med 25 træffere foran Maales 23.

Oprykningen fra 2. division blev ikke yderligere afklaret, da både Fremad Amager, Nykøbing Falster Alliancen og Dalum vandt deres underholdende kampe.

Fremad var tæt på at dumme sig, da amagerkanerne efter at have bragt sig bekvemt foran med 4-0 i løbet af det første kvarter i Sundby alligevel lod sine nedrykningstruede gæster hale ind på sig og kun trak en kneben 5-4 triumf hjem.

Både Alliancen og Dalum var bagud i deres kampe - Alliancen endda på sin suveræne hjemmebane og Dalum endda med 1-0 helt indtil 80. minut i Glostrup. Men begge kom stærkt igen og tog alle tre point - for Alliancen blev topscorere Martin Lohse matchvinder, mens Thomas Andersen tegnede sig for det afgørende mål, da Dalum med tre mål på fire minutter vendte kampen i Glostrup og endte med at vinde 3-2 trods en udvisning til Jan Rasmussen fem minutter før tid.

Til gengæld var det afgørelsens time i den anden ende, hvor både Birkerød og Korup blev dømt til at spille Danmarksseriefodbold i næste sæson, efter de i da tabte deres kampe til henholdsvis Nykøbing Falster Alliancen og Hjørring - begge hold var foran, men tabte pusten og kampen i løbet af 2. halvleg.

Svendborgs chancer for overlevelse er også yderst skrøbelige efter dagens nederlag hos Fremad Amager, samtidig med at Kalundborg vandt i Holstebro. Kalundborg kan nøjes med ét point i sine sidste to kampe imod Kolding og allerede degraderede Korup for at være sikret overlevelse. Og selv, hvis det mislykkes, og Svendborg får maksimumpoint for sine sidste kampe imod Slagelse og Nykøbing Falster Alliancen, håber Kalundborg fortsat på at få medhold i sin anke imod brug af den tidligere udlandsprof Anders Nielsen og få frem point tilbage, som klubben vandt i starten af foråret med spilleren på holdet.

Slagelse bragte sig i dag ved egen hjælp - 4-3 sejr over Skive - fri af nedrykningsfare og er klar til sin anden sæson i 2. division i træk. I den kamp scorede Carsten Müthel hattrick for sjællænderne.
På baggrund af eftermiddagens øvrige resultater er Skive dog også i sikkerhed i rækken trods nederlaget.

Se alle dagens resultater og målscorere i 2. division under bold.direkte

Annonce
Annonce