Infoboks
Gustav Mogensen forlader Brentford, hvor hans kontrakt er udløbet. Den danske angriber får dog lov til at blive i klubben for at genoptræne fra en længere skade, inden han skal finde en ny klub.
21-årige Gustav Mogensen får ikke forlænget sin aftale i Brentford.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside onsdag aften.
Den danske angriber får dog lov til at blive i Brentford for at fortsætte sin genoptræning fra en længere skade, inden han skal finde sig en ny klub.
Det fortæller Brentford B-træneren Neil MacFarlane ifølge klubbens hjemmeside.
- Med hensyn til Gustav (Mogensen, red.) sørger vi for at hjælpe ham, så han er i den bedst mulige position i forhold til hans næste skridt. Han har været fantastisk, siden han kom her, men spilletiden har været udfordret grundet en slem skade.
- Han er ikke klar endnu, men vi fortsætter med at støtte ham. Jeg er sikker på, at han kan nå store niveauer, når han er klar igen, lyder det fra Brentford B-træneren.
Gustav Mogensen skiftede til Brentford i januar 2019, hvor han kom til klubben fra AGF's U19-hold.
Han nåede aldrig at få debut for Brentfords førstehold.
2 kommentarer