Luk

Guti beskyldes for bytur: Lover opsigelse

| Segunda División | 0 kommentarer
Guti beskyldes for bytur: Lover opsigelse
Foto: Getty Images

Infoboks

Almeria-træner Guti Hernandez lover at sige op, hvis beskyldninger mod ham viser sig sande.

I november blev den tidligere Real Madrid-profil Guti udpeget som ny cheftræner i Segunda Division-klubben Almeria.

I sine første måneder i jobbet er han ifølge lokale medier kommet meget tæt på sin spillertrup. I hvert fald skulle Guti i weekenden være set på en en natklub med truppen.

Guti var som spiller kendt som en festabe, men det har han ikke taget med sig over i trænergerningen, forsikrer han.

- Det er hårde beskyldninger både for mig og min familie.

- Hvis nogen kan komme med et billede af mig på en natklub i Almeria, med eller uden spillertruppen, siger jeg op og betaler hele min løn tilbage til klubben. Jeg har aldrig været i byen med mine spillere, siger Guti ifølge Marca til klubbens egen radiostation.

Historien kommer netop som Almeria har mistet grebet om en direkte oprykningsplads efter tre nederlag i fire kampe.
 


Af Casper Baunsgaard
Tirsdag 31. marts