Ekstraklasa -Gytkjær regner med polsk forlængelse
Foto: LechPoznan.pl / Adam Ciereszko
2018-10-16 07:25:41
Foto: LechPoznan.pl / Adam Ciereszko

Gytkjær regner med polsk forlængelse

Landsholdsaktuelle Christian Gytkjær regner med, at Lech Poznan udnytter deres option og forlænger med deres danske topscorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

28-årige Christian Gytkjær har taget hul på sin anden sæson i Lech Poznan, og den danske angriber fortsætter takterne fra debutsæsonen med cirka et mål i hver anden kamp i gennemsnit.

Parterne skrev i sommeren 2017 en toårig aftale, da Gytkjær kom til fra Rosenborg, men opholdet bliver formentligt forlænget med et år.

- Klubben har en option på et år mere, så det ender nok med at blive en treårig aftale. De kan vist vente med aktivere den helt til april, men jeg regner da med, at de gerne vil forlænge, siger Gytkjær til bold.dk.

Gytkjær har lavet ni mål i 17 kampe i den nye sæson, men tilgengæld kæmper Lech Poznan med resultaterne i en sæson, der indtil videre har budt på exit mod Genk i Europa League-playoff og en syvendeplads i ligaen.

- Vi har ikke fået de sejre, som vi skulle. Men vi har også fået ny træner og en masse nye spillere, og det tager altid lidt tid at finde hinanden ordentligt. Jeg er dog sikker på, at det nok skal komme, siger Gytkjær, der spiller fra start mere eller mindre hver gang:

- Det er bedst, at andre snakker om min status i klubben, men jeg er vel efterhånden en af de bærende kræfter på holdet, og jeg har også haft anførerbindet et par gange.

- Jeg har gjort det godt og scoret pænt med mål i en liga med meget pres på og en til tider barsk fankultur. Der er ikke så mange udlændinge, der lykkes i Polen, så jeg klapper da mig selv lidt på skulderen, men jeg er selvfølgelig ikke tilfreds, når vi ikke får de sejre, vi skal have.

Gytkjær har samlet set scoret 30 gange i 59 kampe for Lech Poznan.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce