Luk

Haaland bombede sejr hjem for Dortmund

| Bundesliga | 7 kommentarer

Infoboks

Dortmund - Mönchengladbach 3-0
Bundesliga
35' 1-0 Giovanni Reyna
54' 2-0 Erling Haaland
77' 3-0 Erling Haaland

Thomas Delaney kom på banen i anden halvleg, da Dortmund lørdag aften vandt 3-0 over Mönchengladbach i holdets premierekamp i Bundesligaen. 

Dortmund var fra start presset af rivalerne Bayern München i den nye Bundesligasæson.

De forsvarende mestre vandt deres åbningskamp fredag, da de gennempryglede Schalke 04, der blev sendt hjem med et 8-0-nederlag.

Dortmund skulle derfor ud og vise, at de også er klar til den nye sæson, da de lørdag aften tog imod Mönchengladbach.

Thomas Delaney startede på bænken for Dortmund, hvorfra han kunne overvære en rimeligt lige første halvleg. Dortmund fik dog mest ud af det.

Efter 35 minutter fandt det 17-årige nyindkøb Jude Bellingham den anden 17-årige i Dortmunds startopstilling Giovanni Reyna i feltet, og han sparkede sikkert bolden ind i det lange hjørne. 1-0 til Dortmund, hvilket også var resultatet i pausen.

Anden halvleg var kun ni minutter gammel, da Reyna igen var i fokus. Den unge amerikaner blev nedlagt i Mönchengladbach-feltet, og efter et hurtigt tjek på VAR-skærmen, dømte dommeren straffespark.

Det tog det norske stjerneskud Erling Haaland sig af, og han scorede sikkert til 2-0.

I det 77. minut lukkede Dortmund kampen helt.

Jadon Sancho tog et langt løb med bolden, og da han nåede kanten af Gladbach-feltet, lagde han en perfekt tempereret aflevering ned i dybden til Haaland, der flot sparkede bolden over Yann Sommer i målet. 3-0.

Det blev også kampens resultat, og Dortmund starter derfor sæsonen med en fortjent sejr over Mönchengladback


Af Jonas Nielsen

7 kommentarer

Indspark med bolden 20:30          
Ak ja, han kunne have været Juventus spiller idag, suk...
Nå men tillykke Dortmund
HoldKaeftHalvHjerne 01:27          
Farmer liga
bruger 151464 07:24          
Vildt med alle disse helt unge. Hvis de kan/vil holde sammen på dem er Dortmund uden tvivl blandt de Aller største om nogle år....
(Men det sker så nok ikke....)
Dres 07:55          
@HoldKaeftHalvHjerne

Ja, pinligt for penge stærke PrL ikke at have nogle hold i CLsemifinalen. Tænk, at der kun var hold fra "Farmer Leagues" der nåede så langt! Pinligt Pinligt!

Tottenham og Chelsea fik også rigeligt med prygl fra tyske Farmer hold i sidste sæson. Det må have gjort ondt på dig, og svært at opretholde dit verdensbillede.
LionelSchmeichel 08:24          
Der er jo kun en liga i verden i følge Premier league fans, dog forstår jeg ikke behovet for at tale alle andre ligaer ned, lad dog være med at følge med så? men det bunder selvfølgelig bare i at sende stik piller ud for at provokere, det er jo moderne skal vi huske.

Og hvor spændende har PL egentligt været de sidste mange år? ikke yderlige spændende nej.
Gshock 09:10          
Håland får det og score mål til at se nemt ud.
Det første mål er også fedt. Bellingham til Reyna. En 17 årig til en anden 17 årig.
Jeg begynder virkelig og kunne forstå hvorfor Dortmund er gode til at tiltrække de unge talenter. De bliver givet chancen og sikke en fodboldglæde de udviser på banen.
Fl@skebøf 13:40          
@HalvHjerne

Dit brugernavn passer perfekt til din manglende kapacitet på øverste etage.
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober