Luk

Hallers fire mål er CL's bedste debut

| Champions League | 0 kommentarer

Sebastien Haller scorede onsdag aften fire mål i sin Champions League-debut, og det er første gang, det sker siden 1992. 

Sebastien Haller var mildest talt brandvarm onsdag aften, da han scorede fire gange i Ajax' 5-1-sejr over Sporting på udebane. 

Det var tilmed den franske angribers første kamp i Champions League, og en bedre debut har man ikke set i turneringen siden november 1992. 

Dengang scorede AC Milans Marco van Basten fire gange mod IFK Göteborg.

Her er det også værd at bemærke, at den legendariske hollandske angriber havde spillet kampe i mesterholdenes turnering for inde, men kampen mod svenskerne var Van Bastens første kamp, siden turneringen blev relanceret som Champions League.

Flere spillere har oplevet at lave hattrick i deres debut heriblandt Wayne Rooney og Faustino Asprilla.


Af Andreas Roesen
Lørdag 16. oktober