Luk

Hamalainen lavede selvmål - HSV snublede

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer

Stuttgart vandt 3-1 over Dynamo Dresden, hvor Brian Hamalainen scorede selvmål, og HSV fik kun 1-1 mod bundholdet Wehen i 2. Bundesliga.

Brian Hamalainen startede inde for Dynamo Dresden, der søndag var på besøg hos Stuttgart i 2. Bundesliga.

Danskeren fik en skidt start på kampen, da han klodset sendte bolden i eget net, da han efter tre minutter ville cleare et hjørnespark på stregen.

Dermed var Stuttgart foran 1-0, og hjemmeholdet endte med at sejre 3-1, hvilket gør, at de hænger på i toppen af rækken. Dresden er ny bundprop.

HSV snublede i overtiden
Hamburger SV toppede inden søndagens kampe rækken, da de var på besøg hos bundholdet Wehen.

Her bragte David Kinsombi gæsterne foran kort inde i anden halvleg på en ripost, og da Wehen fik Stefan Aigner smidt ud efter en time, lignede det en formsag for HSV.

Dybt inde i overtiden lykkedes det dog Törles Knöll at udligne for Wehen, da han bankede bolden ind efter et hjørnespark, og dermed endte det 1-1.

Bielefeld vandt 2-1 over Holstein Kiel og holder dermed snor i HSV, der fører rækken p åen bedre målscore end netop Bielefeld.


Af Sara Margren
Onsdag 26. februar